27. Oktober 2011
Nogle
gange tvivler jeg på om jeg kan bedømme de her forskellige øl. I hvert fald i
dag. ”Natøllen” er en øl, jeg fandt, da
vi forleden besøgte Erling Christensens Møbelhandel ved Sindal. De har der en
stor og velassorteret ølhylde med mange danske og udenlandske øl ( 17. okt 2011 ). Her fandt jeg øl fra
Microbryggeriet, som jeg nok forestillede mig var et lokalt Sindal-bryggeri.
Men
det viser sig at være en co-produktion mellem Klosterbryggeriet og MediciBeers,
der jo begge har et pænt sortiment. Så man må spørge sig selv – hvorfor?
Hvorfor brygge 3 små øl i fællesskab? Er det til en bestemt butikskæde eller
hvad?
Desværre
er det umuligt at få svar på disse spørgsmål, for der er ingen oplysninger på
nettet. De 3 øl er omtalt på Ratebeer, men der er jo kun reviews. På etiketten
oplyses kun at øllene er brygget på Refsvindinge. Ellers står der ikke noget.
De
3 øl har fået navnene ”dagøllen” ( Pilsner ) – ”aftenøllen” ( wiener ) og ”natøllen”
( Porter ), og det er her mine tvivl melder sig. ”Natøllen er en porter og der
er tilsat lakrids. Det burde give en sort øl – eller i hvert fald en meget mørk
øl. Sådan beskrives den også på Ratebeer. Et par anmeldelser antyder også aroma
og smag med lakrids.
Den
øl, jeg har købt som ”natøllen” ser helt anderledes ud og der er ikke antydning
af lakrids. Enten er det en fuldstændig kikset porter eller også er der tale om
”aftenøllen” på forkert flaske.
Det
er en mørk rødlig øl med lyst skum, der svinder hurtigt. Der er en masse
bittesmå bobler. Duften er maltet med antydning af karamel. Den føles frisk –
lettere vandet med nogen prikken fra kulsyre. Også smagen er præget af malt,
der også hænger lidt med i eftersmagen, hvor der ikke er nævneværdig bitterhed.
Karakter
2+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar