Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 10. oktober 2011

Tid til en øl - Berentsens Sorte Får


10. Oktober 2011

Da jeg i sommer besøgte ”Kardinal” i Stavanger, var jeg på et tidspunkt på jagt efter ølkortet. De havde ikke så mange og det var ikke til at finde på bardisken. Jeg fandt det hos en anden dansker, og da jeg sagde, at jeg havde tænkt at finde en stout , foreslog han ”Sorte Får” fra Berentsens Brygghus i Egersund, Rogaland. Den havde jeg dog lige købt dagen før i et supermarked, for at bringe den med mig hjem, så jeg fandt en anden, men nu er tiden kommet til at åbne flasken. Når den er købt i supermarked er den naturligvis på 4,7%, der er det stærkeste, man kan købe udenfor Vinmonopolet.

I Rogaland er der hav, og klipper og får. På etiketten ser vi ”det sorte får” – Norges vildfår, og vi kan læse at ” høstmarkeder, fåreklipning og godt bryg hører sammen”. Så man har i anledning af ”Verdensmesterskabet i Fåreklipning 2008”, der afholdtes i Rogaland brygget et god sort stout – ”Sorte Får”.

Det er som tidligere nævnt, vanskeligt at få oplysninger om norsk øl, så det er svært at gætte om humletyper, osv.

Det er en begsort øl med lysebrunt groft skum. Der er en ristet aroma, hvor jeg også finder en del rugbrød. Det er en tør stout, der føles letdrikkelig, men den er ikke slet så tør som Guinness. Jeg finder ikke meget sødme i smagen, men en ristet kaffenote, og en tydelig bitterhed både fra ristningen og humlen. En ret smagfuld stout, især på baggrund af den lave alkoholprocent.

Karakter 3+


Ingen kommentarer:

Send en kommentar