7. August 2010
D. 25. juli kørte vi fra Garmisch-Partenkirchen mod
Berchtesgarten. Eller rettere Bad Reichenhall lidt nordfor. Vi kørte ad mindre
bjergveje noget af tiden og kom bla. forbi den smukke Walchensee.
På et tidspunkt syntes vores GPS åbenbart at vi kunne skære
et hjørne af og ledte os ind på en lille bivej, men inden vi fik vendt om så vi
en kæmpe kirke med 2 tårne med løgkupler. Så det måtte vi da se.
Det viste sig at være klosteret ”Benediktbeuern”. Det er et
meget stort kloster med en stor klostergård og mange tilbygninger. Man dyrker
åbenbart stadig de omkringliggende marker. Vi nød stilheden i klostergården og
vovede os også ind i kirken. Der var højmesse og endnu engang ankom vi til
nadveren, men vi deltog nu ikke. Derimod nynnede vi med på de tyske salmer, der
også bruges i den danske kirke. Endnu engang et flot kirkerum.
Der er også en stor boghandel med religiøse bøger og musik
tilknyttet klosteret.
Vi kørte videre – først af motorvej, siden af ”den tyske
alpevej” ( nr. 305 ). Det er en smuk tur i bjergene.
Vores hotel lå ved banegården i Bad Reichenhall. Byen ligger
omkranset af bjergene og vi havde en god udsigt. Vi gik ud i byen for at finde
en restaurant, men gaderne lå øde hen. I de 4 dage vi boede der, lykkedes det
os ikke at finde restaurationskvarteret og selv om vi så skilte til Altstadt,
fandt vi det aldrig. ( vi ledte dog heller ikke meget efter det ).
Så vi spiste på hotellet, hvor maden viste sig at være
vældig god og ikke alt for tysk/tung. Her havde de den lokale bryg – ”Unser
Bürgerbräu” – der har været brygget i Bad Reichenhall siden 1633.
Der stod ”Pils” på menukortet, men jeg er i tvivl om, det er
den jeg har smagt.
Bryggeriet har en ”Pils Superior” i sortimentet, men det er
nok nærmere ”Reichenhaller Original Hell” jeg fik i glasset. Den passer i hvert
fald bedre til beskrivelsen. Begge øl er lyse, pilsneragtige og på 4,9%.
Det er en korngylden klar øl med fine, langsomme bobler.
Lidt neutral aroma. Den føles rund og blød, og har en god smag med noget sødme,
der minder lidt om druesaft. Lav bitterhed i eftersmagen. Den lidt anderledes
sødme gav faktisk denne øl lidt karakter, så den ikke helt mindede om de andre
”helles”.
Karakter 4
Mens vi ledte efter restauranten kom vi gennem byparken og
så en besynderligt konstruktion.
En stor træbygning med en væg i midten af mørke strå. Fra
toppen af væggen rislede der vand ned over stråene. Så vidt vores
tyskkundskaber gælder, er der tale om en gammel saltvandskur. Området er et
kurområde, hvor man især benytter meget salt, og her kunne man gå ( endda i
tørvejr ) og indånde de salt-ioniserede dampe og det skulle være godt for bla.
astmapatienter.
Konstruktionen hedder ”Gradierhaus und
AlpenSolespringbrunnen”. ( AlpenSole beskrives som ”bjergets helbredende
kraft”, men der er vist blot tale om saltvand).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar