I dag begyndte en ny sæson på Musikskolen, og det er næsten
skræmmende at opleve, hvor hurtigt man er tilbage i rutinen igen. Som om der
ikke havde været ferie.
Men det har der heldigvis, og vi var i Oberammergau, Bayern.
Det er en speciel by, hvor husene er malet med religiøse motiver. Da vi ikke
kunne få billetter til Passionsfestspillene, gik vi rundt og kiggede på byen.
Vi kom forbi en lille butik med spændende og ukendte ( for mig i alt fald )
bayerske øl. De havde også glas og jeg købte et fra Augustiner og et fra
Hacker-Pschorr. Det er det der er på billedet i dag. De havde en lokal øl fra
Mittelwand og aftenens øl fra ”Freiherr von Zech.
Freiherr von Zech levede i slutningen af 1600tallet og var
meget vellidt i området omkring Deubach. Han elskede at gå på jagt i ”Die
Westlichen Wälder”, og nu til dags støtter salget af øl netop dette
naturområde.
Øllet er brygget på lokale ingredienser, det rene vand er
pumpet op fra dybe brønde, malten er fra ”Die Westlichen Wälder” og humlen er
fra Hallertau.
Freiherr von Zech elskede også væddemål. Han lod sjældent en
chance gå fra sig og væddede da også med den lokale vært, om at han kunne
brygge en bedre øl, end den han havde fået serveret. En krydret og fyldig øl.
Så han gik i gang med forskellige forsøg og endte med at vinde væddemålet. Det
er denne opskrift, der er basis for aftenens ”Kellerbier” ( i hvert fald ifølge
historien ).
”Kellerbier” er gæret på åbne fade, som i gamle dage. Efter
en modningstid på 6 mdr. ved frysepunktet i lagerkælderen er øllet klart.
I 2001 blev Zech bryggeriet opkøbt
af Brauerei Schimpfle.
Det er en flot ravfarvet øl med en del slør. Den er
ufiltreret, så sidste ophældning er mere uklar end første ( det hele kunne ikke
være i glasset ). Duften er behagelig maltet, men med et lille strejf af frisk
frugt. Den er fyldig i munden, men en smule mere levende end gårsdagens. Smagen
er vældig god. Der er karamelsødme, men stadig et friskt pust som modvægt.
Humlen lader sig lige ane i eftersmagen. Jeg synes, denne øl minder lidt om den
gamle wienerøltype, som Anton Dreher bryggede i 1841. Det er en type, der er
kommet meget frem i USA og vores egen Classic er en lettere efterligning. Men
dette er den rigtige vare – med saft og kraft.
Karakter 4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar