Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 2. august 2010

Tid til en øl - Bayern / Paulaner Dunkel

2. August 2010

Tirsdag d. 20 juli gik vi en længere tur i Bamberg. Rejsen til Garmisch-Partenkirchen ville kun tage 3 ½ time, så vi havde god tid til at kigge på byen. Jeg købte en skjorte og vi så nogle kirker, bla. den store gotiske katedral. Den stammer helt tilbage fra 1000 tallet og det er stadig muligt at se noget af det oprindelige fundament. De har også en knogle af en gammel helgen udstillet.

Bamberg Altstadt er en hyggelig by med smalle gader og de 3 kanaler, der skærer gennem centrum. Mellem disse er der et stort gågadeområde med mange butikker og cafeer.

Omkring middag kørte vi videre sydpå, og nåede Garmisch ved 3-tiden. Temperaturen var stadig omkring 30 grader. Hotellet – Quellenhof - lå lidt udenfor byen i forstaden Grainau. Det var lige under de høje bjerge Zugspitze og Alpspitze.


På hotellet er der swimmingpool i kælderen og vi tog en dukkert efter den varme køretur, og solede os udenfor i den varme alpesol. Vi havde en lille 2-værelses lejlighed, så vores datter kunne have det ene for sig selv. Der var også køleskab, så vi købte lidt ind i Aldi og Edeka, der lå lige i nærheden. Aldi fører deres eget ølmærke, og jeg må desværre sige, at jeg ikke fik smagt det. Edeka har derimod et godt udvalg af forskellige øl fra bayerske bryggerier ( herom senere ). Vi tog ind til centrum for at kigge butikker og få noget at spise.
Garmisch-Partenkirchen har en meget fint gågade-centrum med mange restauranter. De fleste serverer god, solid tysk mad og fører øl fra et af de store bryggerier fra München. Vi spiste et sted, hvor de havde Paulaner.
Paulaner brygger jo den fantastiske Salvator, men den kan man ikke få i almindelige restauranter. Jeg valgte en ”Paulaner Dunkel”, som jeg ikke har smagt før


Den blev serveret i et stenkrus, så det kan være vanskeligt at beskrive farven, men den er jo sikkert mørk. Skummet er off-white og føles blødt. Procenten er på 5,0%. Det er den oprindelige ”Ur-typ” som stammer fra 1800-tallet, inden det blev alt for populært med lyst øl. Dengang en ”bajer” betød en mørk bayersk øl.

Der er en fyldig duft af mørk, let ristet malt med antydning af mørk frugt. Den fornemmes blød og dog let i munden. Smagen er let ristet, og jeg synes af mærke et lille strejf af lakrids indimellem.

Karakter 3+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar