Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 31. august 2010

Tid til en øl - Ettaler Curator

31. August 2010

I dag er det min datters fødselsdag – til lykke med det. Hun blev vækket af kæresten ved 7-tiden – da han var på vej i seng – og fik gaver. De starter om 2 dage på universitetet igen, så er det nok slut med de lange nætter med WOW.

I dag fandt jeg en dobbeltbock fra Ettaler klosteret frem. Da dobbeltbocken fra Paulaner – ”Salvator” – blev populær, ville mange andre bryggerier være med, og de kaldte også deres udgaver for Salvator. Men heldigvis fik Paulaner eneret på navnet og de andre måtte så finde på andre navne. Disse navne slutter næsten altid på ”-ator”. Vi har Maximator fra Augustiner, Celebrator fra Ayinger, Animator fra Hacker-Pschorr, Triumphator fra Löwenbrau og altså ”Curator fra Ettal.

I USA finder de på sjove navne som Radiator, Elevator og Terminator.

”Curator” er en Dunkler Dobbeltbock på 7,0%. Den er mørk, men klar med temmelig svag skum på toppen. Duften er maltet, sød og med en overraskende note af lakrids. Den er fyldig og blød i munden. Der er en sød smag med blomme og mørk frugt. I starten lagde jeg ikke mærke til det, men der er et flygtigt strejf af lakrids. Der er ikke megen bitterhed, men en del alkohol i eftersmagen.

Karakter 3+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar