Berchtesgarten er først og fremmest kendt for, at det var
her Hitler havde sit sommerhus – den berømte ”Ørnerede”. Efter krigen
diskuterede man om den skulle rives ned, men det blev bestemt, at lave den om
til en restaurant/ bierstube. Man ville ikke lave et mindesmærke for Hitler, så
derfor er alt fjernet ( der er kun nogle oplysende tavler, der fortæller om
tilblivelsen ). Men udsigten er en af de bedste i Tyskland og selve huset står
som dengang.
Den 26. juli kørte vi dertil. Fra Berchtesgarten går vejen
stejlt op ( 24% stigning – ikke noget for Tour de France-feltet ). Det betyder
2. gear – 1. gear, hvis der er en bus foran. Man parkerer og tager en bus
videre. Denne vej er lige så stejl og der er absolut kun plads til et køretøj,
så busserne kører lige efter hinanden. Turen regnes for en af de smukkeste i
Tyskland, og det er da også en fantastisk tur. På toppen skal man reservere
plads på bussen ned.
Gennem en lang tunnel når man til en elevator ( af rent guld
– eller nok nærmere messing. ). På toppen er der en fantastisk udsigt, men der
var en del tåget og diset. Det klarede dog noget op, mens vi var der.
Vi besluttede at spise i byen Berchtesgarten, da vores
finanser trængte til at blive suppleret. På en lille cafe midt i byen fandt vi
en let frokost og dertil den lokale øl – Hofbräuhaus Berchtesgarten Pils.
Den er lys gul med mange bobler og groft, hvidt skum. Den
har en syrlig, lidt citrusagtig duft. Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro,
der var ascorbinsyre i, som man ofte gør sydpå i f.eks Spanien. Den er for
fizzy – for meget brus. Der er en lidt skarp smag med citrusnoter. Den slukkede
tørsten fint, men det er ikke på niveau med de andre bayerske pils/helles.
Karakter 2+
Derefter kørte vi til Königsee, som vi havde set fra
Ørnereden. Det er en af Tyskland reneste søer med næsten smaragdgrønt vand.
Søen ligger omkranset af stejle bjerge og der er ingen veje rundt om den. Meget
af vandet kommer fra undersøiske kilder.
For enden af søen ligger der en lille kirke – St.
Bartholomä. Man kan kun sejle dertil. På den afslappende bådtur sejler man
forbi ekkovæggen, hvor bådføreren spiller en lille trompetmelodi og ekkoet
svarer. Fin måde at vise det på.
På vejen brød solen mere og mere frem og badede kirken i et
næsten overjordisk lys. Utroligt flot.
Kirken benyttes engang imellem, men der bor stort set ingen i området
mere. Der er et par ølhaver på stedet, og man kunne få ”Ein Mass” – en liter
øl. Da jeg ikke skulle køre foreløbig, ville jeg nyde sådan en – ”Hofbräu
Original
Min kone og datter gik en tur og var væk i lang tid, og da
de kom tilbage, havde jeg drukket 1/3. Hvis jeg skal være ærlig vil jeg hellere
have 3 forskellige 33 cl øl, end sidde med en enkelt kæmpe. Men sjovt var det helt
sikkert. Da jeg havde kæmpet mig gennem den, kunne rusen fortage sig lidt på
sejlturen tilbage.
Om aftenen spiste vi på et lille pizzeria på banegården. Her
havde de også kun den lokale ”Unser Bürgerbräu”, men den var jo heller ikke
dårlig. Denne gang valgte jeg en ”Hefe-Weizen Dunkel”
Det er en meget lys dunkel på 5,2%. Den har en fin krydret
duft og føles frisk og levende. Den er natuligvis ufiltreret ( ”hefe” betyder
”gærrester” ). Smagen er også lidt lettere end normalt – med mere krydret
nellikearoma. Lidt som en mellemting mellem alm. og dunkel. Humlebitterheden er
lav, men eftersmagen er krydret.
Karakter 3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar