5. August 2010
D. 23. juli lå skyerne tæt over de tyske alper, men op af
dagen klarede det lidt op og vi besluttede at tage af sted for at se de mange
berømte slotte, Ludwig II havde opført i Bayern. Vi tog først til Linderhof,
der ligger i nærheden af Oberammergau.
Det var Ludwigs jagtslot. En lille bygning med et meget flot haveanlæg
omkring. Man skulle – som alle andre steder i Bayern – betale for at parkere og
derefter for at se slottet. Man køber en guided rundtur som starter ( f.eks ) præcis
kl. 11.25 og først på det tidspunkt bliver man lukket ind i et lille afgrænset
område. Derefter går der kun kort tid inden touren starter. Det fungerer
utroligt godt, og vi kunne jo se, at vi havde tid til at se lidt af
haveanlægget først.
Der er masser af vandfald og springvand overalt og flotte
blomsterbede.
Ludwig d. II ruinerede Bayern med sine slotsbyggerier. Han
levede fra 1845 -1886, men hans bygninger har et meget nostalgisk præg. Han var
meget optaget af Solkongens hof i Frankrig ( 100 år tidligere ) og alle motiver
i slottet er afbildninger af episoder fra dennes hof, portrætter af hoffet osv.
Der er ingen billeder af Ludwig selv eller andre fra hans tid.
Stilen er rokokkoinspireret og meget overdådig. Og når jeg
siger overdådig, mener jeg virkelig for meget. Der er rokokko-ornamentik
overalt – alt er belagt med bladguld – alt blev oplyst at stearinlys – over
1000 forskellige vaser. I soveværelset er sengen omgæret af et lille rækværk,
for Solkongen gav ofte audiens liggende i sin seng. Det gjorde Ludwig godt nok
ikke, men alligevel skulle der være et rækværk. Bordet i spisesalen kunne
sænkes ned i gulvet og dukke op fuldt dækket.
Man måtte ikke tage billeder, men man kunne dog købe
postkort. Her er et par indtryk fra Audienssalen og Spisesalen
Da vi kom ud igen efter rundvisningen var det begyndt at
småregne, men vi ville alligevel se den kunstige drypstenshule ( Venusgrotten –
inspireret at Wagner’s Lohengrin ), som var opført i parken, og Den mauriske
Kiosk. Pludselig begyndte det at styrtregne. Min kone og datter krøb i ly under
en gesims og jeg måtte af sted til bilen efter paraplyer og frakker. Jeg blev
drivvåd.
Vi satte os ind på en lille Bierstube på området og tørrede
med lidt frokost og en øl.
Hofbräu er et af de andre Oktoberfest-bryggerier. Det var
Wilhelm d, V af Bayern, der i 1589 besluttede at oprette et hofbryggeri, der
kunne tage kampen op mod det gode øl fra Einbeck. Det lykkedes dog først, da
man ansatte en brygmester fra Einbeck. Men Hofbraü er – som nævnt et af de
bryggerier, der må sælge øl til Oktoberfesten - og det eneste bryggeri jeg ikke
fik nogle flasker med hjem fra. De andre 5 er Löwenbräu, Augustiner, Paulaner,
Hacker-Pshorr og Spaten. Det lykkedes at finde deres øl i butikkerne, men jeg
mangler altså Hofbräu til min egen Oktoberfest.
Men jeg smagte en ”Hofbräu Hell” og det er en øl jeg
tidligere har købt med hjem fra Harzen. ( 12 okt. 08 )
Det er en lys gylden øl på 5,1%. Sløve spredte bobler og et
fint hvidt skum. Duften er frisk af lys malt og sødligt korn. Den føles frisk i
munden ( jeg skulle nok hellere have haft en stærk, varmende dobbeltbock, men
det kunne man ikke få ) og smagen er lidt aromatisk med en let/middel bitterhed
til sidst. Udmærket håndværk, men ikke en øl der sætter sig dybe spor.
Karakter 3
Det blev ved at regne og vi besluttede at opgive resten af
turen rundt. Det havde også taget væsentlig længere tid end beregnet. Og vi
skulle være i området en dag mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar