13. September 2011
Den anden øl på
høstbordet forleden dag var fra Krenkerup Gods i Sakskøbing på Lolland. Godset
er fra 1367, men bryggeriet er noget yngre. Det fremgår ikke, hvornår det blev
grundlagt. Godset dyrker selv sit korn, der sendes til Tyskland for at blive
maltet. Man håber også at kunne dyrke egen humle med tiden. Øllet bliver
brygget efter det tyske Reinheitsgebot – altså udelukkende malt, humle, gær og
vand. Man har 8 forskellige bryg i sortimentet. Etiketterne er enkle og
udstrålet fornem klasse med
våbenskjoldet øverst.
Krenkerup ”Høstøl”
er også brygget på 4 forskellige kornsorter – byg, hvede, rug og havre, men det
er en anden maltsammensætning end i Thisteds. Modsat Thisted er der ikke tilsat
andre ting til Krenkerups bud.
Den har en
fuldkommen anden farve – den er væsentlig lysere, og man skimter nogle få
bobler, Skummet er lyst og en smule groft. Der er en duft at lys malt, måske
med et lille strejf af sødme, men den virker skarper og mere tør end den
foregående øl. Måske var rækkefølgen forkert, men hvem kunne vide det. Der er
mere bitterhed, men med noter af rugbrødsurdej, der ikke tiltaler mig så meget.
Det er en let øl på 4,1%
Karakter 2+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar