Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 27. maj 2009

Tid til en øl - Bayreuther Landbier

27. Maj 2009
I aften har jeg været til forårskoncert på en af de skoler jeg underviser på. Jeg har en del guitarelever og 4 af dem fra 2. klasse spillede et par sange - bla. Vuffelivov. Nogle andre spillede på elguitar og en enkelt sang selv til sit spil. De klarede det alle godt, så jeg havde fortjent en øl, da jeg kom hjem.
Forleden smagte jeg den glimrende ”Zwick’l” fra Bayreuth, og Vinspecialisten havde endnu en øl fra bryggeriet på lager – ”Landbier” . Bryggeriet beskriver den som en øl, der udtrykker den frankiske livsstil, men tyske etiketter giver ikke mange oplysninger fra sig, og det gør deres hjemmesider heller ikke. Alle tyske øl er selvfølgelig også brygget i overensstemmelse med Reinheitsgebot, så der er jo ikke tilsat specielle ingredienser, men jeg kunne godt tænke mig at vide lidt om humletyper osv. Nå, det er jo sikkert tysk humle – Hallertau eller Tettnanger eller lignende.
Det er en ufiltreret dunkel med temmeligt meget slør. Den har et flot brunt skær i lyset. Der er en stor hvid skumhat, der føles meget blød. Alkoholprocenten er på 5,3%. Aromaen er præget af ristet malt. Øllet føles forbavsende let og livligt. Smagen er også domineret af ristet malt, men samtidig er der en lidt skarp, frisk note, der sammen med letheden gør denne øl til en fin sommerøl..
Karakter 3+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar