9. Maj 2013
Det
har været en af de travle uger. I lørdag var der afdansningsbal for vores
dansehold ( vi har dog tilkøbt fire ekstra gange i maj ). Vi danser på to hold,
så vi skulle på gulvet flere gange med forskellige koreografier. Derfor gik
både tirsdag, torsdag og fredag aften med dansetræning. Lørdag var vi først til
ekstra sangprøve på ”Oliver”, inden vi hastede af sted til opvisningen. Onsdag
var der korprøve – vi skal snart have forårskoncert. Søndag var ”Musikskolernes
dag”, hvor et par elever skulle optræde i Nordkraft – kun et kvarter, men det
tager alligevel tid.
Selvom
der har været nok at se til, er der blevet tid til lidt øl. Ved
danseopvisningen delte jeg et par øl med en af de andre – Sierra Nevada Pale
Ale og Svyturys . Efter dansen var der fest, og her fik vi tapas fra ”Fandanko”.
Det smagte virkelig godt og jeg havde taget et par øl med – Samuel Adams Boston
Lager og Salvator, der passede godt til.
Fredag
inden den ekstra dansetræning havde jeg tid til et besøg på John Bull, hvor man
kunne få en ”ControversiALE” fra Shorts Brewing Company, Michigan, US. Bryggeriet
er fra april 2004 og har siden da øbet produktionen fra 178 tønder til 2000.
Det er Joe Short, der er leder og brygmester.
Deres
”ControversiALE” er humlet som en ”IPA” ( IBU 67 ), men minder mere om en ”Pale
Ale”, så bryggeriet har besluttet at kalde den en ”Strong Pale Ale”. Hos John
Bull var den kategoriseret som en IPA.
”ControversiALE”
er en af Shorts tidlige øl – brygget til City Park Grill i Petoskey. Den
tidligere ejer Frank Fochtman siges at have hængt sig i kælderen og hans
spøgelse hjemsøger stadig stedet. ”F.K.A: Hangin’ Frank” står der på flasken. ”F.K.A.”
betyder ”Formerly Known As”.
På
den første etiket ses en hængt mand, og det har givet en del kontroverser.
Derfor
har man ændret navnet og etiketten. På etiketten er der nu en forklaring på
ordet ”controversial”.
Det
er en kobberfarvet øl på 5,5%. Duft af mango og sød grape. Der er brugt simcoe
humle. Den er frisk og skarp i munden. Et hurtigt strejf af sødme indleder,
inden en smag af mere bitter grape tager over. Eftersmagen er bitter, men
stadig med en del smag af grape.
Karakter
4
Forleden
kom vores datter og svigersøn på besøg. Vi skulle grille nogle pølser og de
første vi lagde på grillen udviklede en underlig hvid misfarvning, som jeg
aldrig har set før. Det virkede ikke særlig appetitligt, så vi smed dem ud og
jeg måtte i Fakta, for at købe nogle nye. Her havde de også en ny mexicansk øl,
som jeg købte med hjem.
”Pacifico
Clara” er en let, international pilsner på 4,5%. Den er lys og klar, og ligner
de andre mexicanske øl vi kender. Formålet er at illudere vand og det lykkes
til fulde. Ikke meget smag, men den slukker tørsten godt nok
Karakter
2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar