De Koninck er nærmest blevet synonym med byen Antwerpen. Bryggeriet stammer fra 1833. Jeg beskrev den spændende historie om bryggeriet d. 17. August 2009. Deres ”Special Belge” – med navnet ”De Koninck” drikkes at et glas, der kaldes en ”bolleke”, og dette begreb er kendt langt ud over byens grænser.
De brygger også flere andre øl - bla. ”Triple D’Anvers”. Anvers er den franske betegnelse af Antwerpen. Hjemmesiden er under rekonstruktion, så man kan ikke komme ind på beskrivelser af øllene, men der er tilbud på et 2-timers bryggeribesøg, hvis nogen skal på de kanter.
”Triple D’Anvers” er en smuk gylden øl på 8,0%. Den ligner nærmest flydende guld. Der ligger en svag bræmme af hvidt skum på toppen, og man aner nogle spredte bobler i glasset. Man mødes af en lidt krydret aroma, hvor også appelsin og drue træder frem. Den er frisk og livlig og bruser en anelse op i munden. Smag af koriander, appelsin – en let frugtig smag med en afsluttende bitterhed.
Karakter 4+
Købt i ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk.
Bryggeriet er medlem af ”De belgiske Familiebryggere”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar