22. Marts 2017
Lørdag
havde jeg indkaldt til marathon – en ølmarathon med 42,195 øl. Vi var 8 mand,
der ville give os i kast med udfordringen, og som man kan se på billedet rejste
muren sig allerede fra starten. Vi har nu i 10 år mødtes flere gange om året
til ølsmagninger, så det var spændende at prøve noget nyt.
Vi
vidste ikke, om vi ville blive trætte af at smage så mange forskellige øl, men
regnede nok med at kunne gennemføre. Jeg havde købt en flaske af hvert øl, så
vi ville få 4-6 cl af hver – i alt ca 2 liter øl. Vi vidste heller ikke, hvor
lang tid det ville tage, så vi begyndte kl. 14,00. Så havde vi tid nok.
Vi
kom dog først i gang 14,45, men sådan er det nu engang.
Jeg
havde inddelt øllede i kategorier på 5 øl. den første var Sour Ale.
De
af os, der har været med alle 10 år, har tidligere stiftet bekendtskab med de
syrlige øl – med blandet resultat.
Min
ide med smagningen var, at det skulle være 43 forskellige øltyper fra 43
forskellige bryggerier. Det lykkedes dog ikke helt. Mere om det senere.
1.
øl i programmet var en ”Kriek” fra Bierkastel van Honsebrouck. Det er et
bryggeri fra 1865. Det ligger i Ingelmunster i Vestflandern. Det var Amandus
van Honsebrouck, der grundlagde bryggerdynastiet, men han døde pludseligt og
efterlod bryggeriet til sin søn Emile. Han var ligesom faderen både brygger og
borgmester i Werken. Han giftede sig med Louise de Poorter, men hun kom ikke
godt ud af det med svigermoderen og derfor flyttede familien til hendes fødeby,
Ingelmunster. På dette tidspunkt hed bryggeriet Sint Jozef.
I
1953 overtog Luc van Honsebrouck bryggeriet og han erfarede hurtigt, at det var
svært at konkurrere med de industrielle pilsnerbryggerier. Så i 1954 opgav man
pilsner og begyndte at brygge Oud Bruin i stedet. Efter nogen tid begyndte man
også at producere Gueuze.
Denne
øl blev opkaldt efter konens bedstefar, Louis Lampeart, der også var brygger,
og den kom til at hedde ”St. Louis”. I 1958 kom der en Kriek-udgave. De brygger
også de berømte øl ”Brigand” og ”Kasteel”
”St.
Louis” serien indeholder 3 kriekbier i forskellig styrke. Dem stærkeste er ”Fond
Tradition” på 6,5%. Det er en blanding af ny og lagret lambic - tilsat 25%
kriek-kirsebærjuice.
En
ufiltreret rødlig øl med en kraftig duft af kirsebær. Den er ikke sødet og det
er den naturlige sødme fra kirsebærene, der balancerer syrligheden.
Karakter
3+
Næste
øl var derimod netop sødet. For en af metoderne til at dæmpe eller balancere
syrligheden om man vil er ved at tilsætte mørkt sukker. Denne øltype bliver
kaldt Faro, og jeg har aldrig stødt på andre udgaver end Lindemanns. Jeg
spurgte Vera fra ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk, om hun havde andre, men hun var
heller ikke stødt på andre, og det er dog en kvinde med megen erfaring på det
område. Heller ikke mine forskellige ølbøger nævner flere øl end netop
Lindemanns. Det ser dog ud til af Boon har en i deres sortiment, men der er
åbenbart ingen, der kender til den. Lindemanns begyndte af brygge ”Faro” i
1978, hvor interessen for typen efter sigende skulle være stor.
Bryggeriet
ligger i Wiezenbeek, Brabant og stammer fra 1822.
Det
er sødme med syrlighed i baggrunden. Der var nok en opfattelse blandt
deltagerne af, at det var lidt for meget sukkervand.
Karakter
3
Det
er ikke kun belgierne, der brygger syrligt øl. Også tyskerne er med i feltet.
Fra Berlin stammer den kendte ”Berlinerweisse”, der ofte sødes med frugt og bær
– og fra Goslar kommer ”Gose”. Jeg har desværre ikke smagt originale udgaver af
disse to øl, men flere nye mikrobryggerier har taget stilen op – og sluppet
godt fra det.
Jeg
havde fundet en ”Gooseberry Gose” fra det engelske bryggeri Magic Rock”.
Bryggeriet er ret nyt – fra 2011. Det ligger i Hudderfield, Yorkshire og er
stiftet af to brødre, Richard og Jonny Burhouse. Brygmesteren hedder Stuart
Ross.
Deres
gose hedder ”Salty Kiss”, for det helt specielle ved gose er at der er salt i vandet.
I området omkring Goslar er der store saltforekomster, og derfor har der været
salt i grundvandet, som er benyttet til ølbrygning. Selvom stilen er flyttet
fra Goslar til Leipzig i nyere tid tilsætter man stadig salt til vandet, for at
give den rette fornemmelse.
”Salty
Kiss” er brygget i samarbejde med danske Anders Kissmeyer, hvilket jo også
medvirker til navnet. Ingredienserne er stikkelsbær, havtorn og havsalt. Den er
på 4,1% og har en let syrlighed. Stikkelsbær giver jo ikke nævneværdig sødme
til smagen, men man fornemmer tydeligt salt i eftersmagen.
Karakter
3
”Slaapmutske”
betyder ”nathue” og er navnet på et belgisk bryggeri fra 2000. Stifteren Dany
de Smeet har arbejdet på Huyghe ( Delerium ) og i 1999 ventede familien sig en
søn. Dany mente, det kunne være en god ide, at barselsgæsterne kunne smage en
øl, når de kom på besøg og lavede en ”Jonasbier”. Det viste sig, at der
efterfølgende var stor efterspørgsel på denne øl og året efter lancerede de den
som ”Winterbier”. Da de diskuterede navnet på deres nye bryggeri, kom de til at
tænke på, at sutten dyppet i øl var en god ”nathue” for lille Jonas, for så sov
han så godt. Deraf navnet – måske. Sloganet er: ”with a name like a
Slaapmutske, it has to be good”.
”FLOSS”
står for ”FLemish Old Style Sour” og er et bud på en Oud Bruin. En øl, der får
sin syrlighed fra tilsætning af mælkesyrebakterier. ”FLOSS” er på 5,0%, og den er
meget rød end brun i fremtoningen. Der er heller ikke meget sødme i smagen, men
en behagelig syrlighed
Karakter
3+
Sidste
eksempel på sour ale kom fra Brouwerij Boon,
der ligger i Lembeek. Bryggeriet stammer helt tilbage fra 1680 og det er herfra
byen, at betegnelsen ”lambic” stammer. Frank Boon overtog bryggeriet i 1975.
Geuze
er en spontangæret øltype, hvor man blander ny lambic med ældre, for at
frembringe en mere afdæmpet syrlighed. Jeg har endnu ikke forliget mig med den
rene, friske lambic, og har stadig forbehold overfor gueze ( gueuze ). Denne ”Geuze
Boon Vat 79” er en helt speciel blanding, som måske kunne hjælpe lidt på det.
Det er en blanding af 10% ny, frisk lambic og 90% lambic, der har været lagret
i 3 år. Denne lambic blev brygget i 2011 og lagt på et helt specielt fad – ”Vat
79”. Dette fad er det ældste bryggeriet ejer. Det stammer fra 1883, og har så
vidt jeg har forstået været i brug siden Frank Boon overtog bryggeriet i 1975.
Det
er en kraftig øl på 9.0%, men selvom man godt kan mærke alkoholen, er det
syrligheden der kraftigt dominerer. Jeg overgiver mig stadig ikke helt til
denne type. Selvom den er rundere end jeg tidligere har smagt fra Boon, er den
stadig meget syrlig og med lidt for meget hestestald og bondegård.
Karakter
3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar