I dag har det også været lummert, men vi opdagede en bordventilator,
vi havde købt for flere år siden og som stadig stod i skuret uden at være
pakket ud. Så den har vi glæde af. Så kunne vi følge den spændende bjergetape i
Tour de France. Nu skal jeg bare have tiden til at gå indtil fodboldfinalen.
Til aftensmaden åbnede jeg en øl fra Wadworth i Wiltshire.
Jeg har skrevet om bryggeriet for nylig og om deres flagskib ”6X”. Denne øl er
en blanding af ”6X” og ”Pusser’s Rum”. Denne rom omtales som England ”Navy Rum”
– altså ”skibsrom”. Rom og skibe har altid været tæt forbundet – siden
sørøverne i Vestindien, og denne rom stammer da også fra De Britiske Jomfruøer.
I gamle dage ( 1665 ) var romrationen ombord på skibene et
af de eneste lyspunkter for besætningen. Den blev uddelt af purseren, og han
blev forvansket til ”pusser”. Man fik en pint om dagen, men før kamp fik man dobbelt
ration.
Denne øl er lavet for at hædre flådens luftvåben, der har
eksisteret i 100 år – og specielt torpedobomberne ”The Swordfish”, der under 2.
Verdenskrig satte livet på spil.
Den er som nævnt brygget på en grund af ”6X” med der er
tilsat ”Pusser’s Rum” og ekstra urafineret mørkt sukker.
Det er en rødlig øl på 5,0%. Blødt hvidt skum og mange
bittesmå bobler. Duften er desværre i stil med ”6X”, men det smitter heldigvis
ikke af på smagen. Den har en meget let krop ( god drinkebillity ) med lidt prikkende
følelse fra kulsyren. Der er en let bitter smag med en sødlig indledning og en
svag blomsteragtig syrlig note. Bitterheden bliver hængende
Karakter 3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar