Forleden havde vi ølsmagning, og i går skrev jeg om de første øl –
en slags 3-i-1’er. Efter øllene fra Pierre Celis fik vi lidt aftensmad, min
kære kone havde lavet. Kamsteg på et rustikt grønsagsfad – det hele tilberedt
på vores nye ”stegeso” fra Tubberware.
Dertil havde jeg fundet en udmærket mexicansk øl i SuperBest –
Modelo Negra. ( Jeg skrev om den 22. aug
09 ). En mørk wienerøl med fine kvaliteter – væsentlig bedre end Modelo
Groups lette pilsnere. ( De laver bla. Corona ). Efter sigende havde Mexico en
kort periode en østrigsk hertug som kejser, og han kunne ikke klare sig uden
ordentligt øl fra hjemlandet. Derfor har den østrigske wienerøl overlevet der,
selvom den forsvandt alle andre steder. Nu er det heldigvis blevet en værdsat
øltype igen.
Derefter en ny favorit til maden, nemlig ”Nordkraft” fra Nibe
Bryghus ( 3. feb 11 ). En dejlig
steambeer. Efterfulgt af den sorte ”Black Ale” fra Dark Horse Brewery i
Michigan ( 15. sep 10 ).
For lige at rense munden lidt serverede jeg en syrlig flamsk rød
øl. Jeg ville først have ”Matilda” fra Goose Island, men den var udsolgt. På
listen står så min egen favorit på området ”Duchesse de Bourgogne”, men
sandelig om ikke også den var væk fra hylderne, så det blev ”Ichtegem Grand
Cru” ( 28. feb 09 ). Det er en
glimrende øl, men den faldt ikke i udpræget god jord. ”Dårlig vin med smag af
prop” var en af kommentarerne, og de fleste syntes vist det var lidt for
grænsesøgende. Der er også mange, der hellere vil have et glas vin i stedet,
når det skal være syrligt.
Derfor kunne jeg jo glæde dem med endnu en god mørk øl – en
”Porter” fra Founders Brewery i Michigan ( denne gang i Grand Rapids ).
Bryggeriet valgte på et tidspunkt at indstille deres produktion af almindelige
øl og begynde på mere eksperimenterende og ekstrem øl, og det var en god
beslutning. Bryggeriet blev kåret som det 4. bedste i verden i 2010.
Naturligvis på en amerikansk hjemmeside, men alligevel…
Der er altid lidt usikkerhed på forskellen mellem porter og stout.
Jeg har hørt flere forskellige forslag, men også mange der hævder, det er lidt
tilfældigt. For mit eget vedkommende synes jeg, at porteren er blødere og
mindre humlet, men det holder vist heller ikke altid stik.
”På etiketten kan man læse af procenten er 6,5% og bitterheden er
på 45 IBU, og det er pænt, men ikke overvældende, når man tænker på amerikanske
stouts. Derudover ser vi at denne øl er ”dark, rich and sexy” og det
understreges tydeligt af billedet af den unge dame på etiketten.
Det er en mørk, sort øl, med brunligt skum. Der er en ristet aroma
af kaffe, og sort malt. Den er blød i munden, men har alligevel en lethed. På
mange måder minder den lidt om Dark Horse’s ”Black Ale”. Smagen er også ristet,
men blødes lidt op af søde chokoladenoter. Humlebitterheden træder frem, men
virker overhovedet ikke overvældende. Alt arbejder pænt sammen.
Karakter 4+
”It’s a lover, not a fighter”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar