Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 1. juni 2013

Tid til en øl - Paulaner Weissbier Dunkel


1. Juni 2013

En dejlig sommerdag, hvor jeg kunne få gjort noget ved haven. Det blev nu mest til at slå græs, for formiddagen gik med en dåbsgudstjeneste i kirken. Men over middag fik jeg slået græs hos mig selv og hos min mor. Og sandelig om ikke også jeg nåede en tur med min mor i rullestol til kirkegården med en blomst til min fars gravsted.

Men græsslåningerne var en varm affære, selvom maskinerne kører af sig selv. Og så skal man jo have en pilsner. Det hører sig til. Jeg valgte nu en Pilsner Urquell – det må jo godt være kvalitet, når det skal være. Dejlig at sidde i solen med sådan en øl efter veludført arbejde.

Til aftensmaden stod menuen på laks i ovnen, og til den type mad, kan jeg godt lidt en dunkel weissbier. Jeg havde for nyligt erhvervet mig et Paulaner Weissbier glas og naturligvis et par øl fra bryggeriet.

”Paulaner Weissbier Dunkel” er en dejlig øl på 5,3%. Jeg har kortfattet skrevet om den i 2010, hvor vi holdt en Oktoberfestsmagning, men nu kunne den nydes i det rigtige glas.

Det er en nøddebrun øl – ufiltreret ( mit hefe ) hvilket trækker de typiske hvedegærsnoter tydeligt  frem. ( Han smagt et par kristall-udgaver af weissbier og det lidt for udvandet, men sikkert godt hvis man ikke er så meget til weissbier ). Kraftigt, groft skum på toppen. Man mødes at en dejlig duft af pære /banan og krydrede noter af nelliker. Let og frisk – en rigtig tørstslukker. I smagen træder frugtnoterne lidt i baggrunden og lader kryddernellikerne være dominerende, og der kommer et afsluttende strejf af karamel fra malten.

En glimrende øl til mørk fisk fra grill.

Karakter 4


Ingen kommentarer:

Send en kommentar