14. Juni 2013
”The
charge of the light brigade” er et digt af Lord Tennyson, der beskriver et
heltemodigt, men fatalt angreb under Krimkrigen i 1854. Det var d. 25.
Oktober ved Balaclava. På grund af en
misfortolkning af en ordre red 600 kavalerister i døden foran de russiske kanoner.
(Tabstallene viser dog at der var 156 døde og 122 sårede + 335 døde heste ).
Det kan synes af få, når man tænker på dagens oplysning om at 48000 er dræbt i
den syriske konflikt, men den gang var det en national katastrofe. Dagens øl
citerer en enkelt linje fra digtet: ”Onward, onward rode the 600…”
Dette
digt er et nationalt helteepos, der har inspireret Heavy Metal gruppen Iron
Maiden til sangen ”The Trooper”. Det er et rigtigt rocknummer med hylende
guitarer og en hårdtpumpet rytme, der beskriver rytternes formålsløse angreb.
Coveret
til singleudspillet pryder også flaskens etiket. Her ser vi zombien Eddie storme
frem med en sønderflænget Union Jack og en blodig sabel. Dette billede var for
meget for de svenske myndigheder, hvor man ikke må vise våben og aggression på
etiketter. Derfor har man i Sverige valgt at zoome ind på Eddies hoved. ( Jeg
synes nu det virker aggressivt nok ).
Forsangeren
i Iron Maiden – Bruce Dickinson – er en stor ynder af traditionel engelsk real ale,
og han har sammen med Robinsons Brewery skabt en øl – inspireret af ”The
Trooper”. Det er naturligvis en traditionel Best Bitter på 4,7%, der udviser
typiske engelske kvaliteter. Der er godt nok brugt amerikansk Cascade humle
foruden engelsk Goldings og Bobec fra Slovakiet, men det kan kun anes som et
svagt lemon strejf i duften.
Det
er en kobberfarvet øl med svagt, hvidt skum. Der er stort set ingen bobler og
den har en høj ”drinkabillity”. Duft af flødekaramel, kiks og frugtig humle med
en snert af lemon. Eftersmagen har en pæn bitterhed, men der er noget ved
engelske øl der gør dem noget tunge i smagen. De bliver aldrig sådan helt
forfriskende. Og på den måde er ”Trooper” desværre for typisk engelsk.
Karakter
3
Den
kom på markedet 10. maj 2013, men er blevet en stor succes verden over og
sælges i 184 lande. Af en eller anden grund er Brasilien det største marked.
Tusind tak for en forklaring på, hvorfor den etiket blev forbudt i Sverige. Vi tager os lige til hovedet en gang til ...
SvarSletDet er ikke lykkedes mig at finde den endnu, men det skal nok komme. Tak for en spændende anmeldelse.
- Kaj