Ægir Lindisfarne

13. August 2016

Bryggeriet Ægir ligger i Flåm i bunden af Sognefjorden i Norge. Flåm er en lille by omgivet på tre sider af stejle fjeldsider. Nu er der tunneller gennem bjergene, men tidligere har der kun været adgang fra søvejen. Og Sognefjorden er dyb, selv helt inde i bunden. Et par gange om ugen lægger store krydstogtskibe til kaj i byen.

Så myldrer turisterne ud, så der er såmænd en del liv i byen. Der er en banegård og flere turistbutikker, et par cafeer og en campingplads, hvor vi boede for en nat. Og så er der altså et bryghus/brewpub.

Ægirs brewpub er indrettet som et gammelt vikingehus. Der er pub i underetagen og restaurant på første sal. Turisterne spiser ombord på skibet, men er gerne inde og smage på det gode norske øl. Derfor kunne vi også komme til at spise i restauranten.

Man kan ikke bestille bord, men man kan komme på en venteliste, så man kommer foran i køen, når man møder op. Man må altså pænt vente til der bliver et bord ledigt. Det er bartenderen, der også skal vise restaurantgæsterne op på første sal og så må folk stå og vente på deres øl i baren. Det er lidt upraktisk.

Vi blev skrevet på venteliste og gik derefter ud – og ind igen i den meget lille butik, der ligger i samme bygning. Der er en anden indgang, for nu er det ikke restaurant, og priserne er også mere fornuftige – ca. 50 kr. for 50 cl. Der er ikke mange øl til salg, for man kan ikke købe øl over 4,7%. Seks øl hvoraf jeg tidligere havde smagt ”Bøyla” og ”Sumbel”. Det er såmænd bartenderen, der står for salget i butikken. Der er glasvæg ind til pubben, så han kan se, når der er kunder, men han skal jo lige have tid, før han kommer. Og han har travlt – der er bestemt ikke tid til at hyggesnakke. Jeg købte de fire øl, jeg ikke kendte, og så gik vi en tur i byen, inden vi skulle spise.

Ventelisten fungerede fint. Da vi kom tilbage, blev vi hurtigt vist til vores bord på første sal.

Det er en vikingemenu – med et fint spisekort. Det er muligt at bestille en ”vikingeplanke” med fem små retter og med fem udvalgte øl til. Det er de fem øl, de har på fad, og jeg havde jo smagt de to af dem og lige købt to andre, så vi valgte i stedet fra kortet. Min datter bestilte en hjorteburger med blåbærmousse ( ”Harald Hårfager” ), og vi andre fik ølmarinerede spareribs med coleslaw og Ægirdressing ( ”Ribbein Ragnarok” ). Det var mad af meget høj klasse. Kødet faldt fra benene uden besvær, og tilbehøret var raffineret og velsmagende.

Jeg købte en ”Lindisfarne” til maden.

Det er en skotsk ale på 7,0%. Den er mørk med et rødligt skær. Ægirs glas er formet som det fine Aventinusglas fra Schneider. Den har en dejlig maltet duft med mørk frugt og en let røgnote. Vikingerne brændte jo også med jævne mellemrum klosteret på den skotske ø Lindisfarne ned, så det giver god mening. Det er en behagelig øl. Sødlig maltet med blomme og sveske, et skarpt strejf af egetræ og en let røget smag af nedbrændt kloster. En øl der passede vældig godt til maden.

Karakter 4

Vi skulle da også lige have en dessert inden vi skulle tilbage til teltet, og vi bestilte alle tre en ”Sjokoladeganach Kake Frigg”. Og her lykkedes det faktisk at overgå niveauet fra hovedretten. En utrolig palet af smagsnuancer. Desværre kunne vi ikke smage de to andre desserter, der også lød spændende, for nu var vi stopmætte. Min datter og jeg bestilte 10 cl porter til, men da de var udgået for ”Sumbel” blev det i stedet til deres nut brown ale - ” Nagelfare” på 4,7%. Den var sød og god, og passede glimrende til desserten.

Der var vældig godt besøgt på pubben, og der er liv i den lille by – meget modsat andre af de norske småbyer vi så. Det skyldes naturligvis det gode øl fra Ægir Bryggeriet.