Jeg har været i Aalborg 3 gange på en
dag. Det har været en konstant køren frem og tilbage hele dagen. Først fagmøde
på kulturskolen – så hjem og derefter på arbejde i Aalborg. Så til Ulsted for
at øve skansespil og derefter til Aalborg for at være med til det sidste af
danselektionen. Begge vores instruktører – Bjørn og Ashli var der i dag, og de
blev behørigt hyldet, for de blev Europamestre i ”10 danse” for et par uger
siden. Der var også afslutning med spisning, og der var lidt levnet, så jeg
kunne tiltuske mig lidt rester. Jeg havde ikke fået noget at spise siden
frokost. Så var vi endelig hjemme her kl. 22.30.
Nu havde jeg jo spist, men en enkelt
øl var nok på sin plads efter sådan en rejsedag. Det blev en italiensk øl fra
Amarcord – ”Volpina”. Jeg har skrevet om bryggeriet tidligere. Det har taget
navn efter en Fellini-film, og øllene er opkaldt efter personer i filmen.
Volpina er en blond nymfoman ( her er hun dog rødhåret ). Jeg har ikke set
filmen, og når jeg prøver at læse om handlingen, forstår jeg ikke en disse. Den
virker umiddelbart lidt speciel, så jeg kan ikke rigtig forklare hendes rolle i
filmen. ( jeg må vist se at få den set ).
På etiketten ser vi en yderst frodig,
rødhåret kvinde, og hun passer godt til beskrivelsen – ”Rossa Doppio Malta”.
Det er altså en rødlig øl med dobbelt så meget malt som normalt. Der er brugt
saaaz humle og alkoholprocenten er 6,5%. Det er en overgæret øl fra Rimini.
Det er en klar. rødgylden øl med
lyst, men lidt svagt skum. Boblerne er temmelig små. Den har en maltet aroma
med rugbrød, og der er sødlig frugt – rosin og overmoden blomme. Det hele
rundes af af en lidt sprittet note. Også i smagen møder man denne frugt/bær
note, måske med et lille syrligt tvist. Her er malten ikke slet så
fremtrædende. Saaz humlen gør sig gældende til sidte uden at virke
overvældende.
Karakter 3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar