17. Maj 2012
Til aften kom madklubben på besøg. Vi havde lovet at
introducere dem til sushi, og havde købt ind i Sushi-Sushi. Det faldt vist i
god jord. Jeg ville gerne have købt nogle japanske øl – ”iki” med grøn te i,
men de var ikke længere på hylden. Så i stedet blev det Kirin Ichiban ( 7. april 11 )., der kom på bordet. Den
passer også glimrende til sushi.
Bagefter prøvede vi en ”Hopping Hare” fra Bagder. det
er en gylden ale på 4,5% - brygget med tre forskellige humlesorter. Goldings, Cascade
som aromahumle og First Gold som bitterhumle. Den har en sødlig kiksesmag og en
humlet afslutning med noter at citrus. Om det balancerer er vist et spørgsmål
om smag - jeg synes de stikker lidt i forskellige retninger.
Karakter 3
Forleden besøgte vi nogle andre venner i Vrå. Det var
her jeg første gang stiftede bekendtskab med øl i en mere ølentusiastisk
sammenhæng. Værten havde til en fødselsdag proklameret, at det ikke skulle
serveres drikkevarer med druer ( vin ), så det var forskellige specialøl og rom
til desserten.
Nu har han for alvor slået sig på hjemmebryg. Han er
blevet vældig grebet af det, og er i gang med fjerde bryg for tiden. De tre
første ses på billedet – en brown ale, en hvedebock og en sort hvede.
Vi smagte to af hans øl til maden. Først var det ”Brown
Ale” på 5,0%. På etiketten ses en lutspillende gris, som vist er Vrås vartegn. Her finder vi også konkrete oplysninger.
Brygget på pale Ale, Carafa I, Carafa III, og Cara Munich. Humlet med Target og
East Kent Goldings til en bitterhed på 28 IBU.
Det er en flot brunlig øl med en hel del bundfald, som
vi lod blive i flasken. Den var derfor kun med et let slør. Det er lidt
forsklligt, hvordan karboneringen er faldet ud i flaskerne, men min var helt
pænt karboneret. Let karamelagtig aroma. Den føles let med en god livlighed.
Smagen indledes af karamel, måske lidt nødder og et diffust strejf af lakrids.
Balancerende bitterhed. En virkelig udmærket første forsøg.
Karakter 3+
Øllene er lavet af bryg-kits, hvor fremgangsmåden er
forklaret. Det er nok en god ide, når man skal lære de basale færdigheder at
kende. De 2 bryggere gør meget ud af renlighed og det er måske noget af det
vigtigste ved brygningen. Det har også givet gode resultater.
Den anden øl var en ”Weizenbock” – lidt efter ”Aventinus”.
Den var planlagt til 7,8%, men Henrik mente at det nok ikke helt holdt. Hvede-
og pilsnermalt og Cara Minich II og Carafa I Special. Bitterheden var lav ( 9
IBU ), og lavet med Saaz.
Mørk med et rødligt skær. Blødt kraftigt skum. Det var
en hvedeølaroma, der faktisk lagde sig fint i retning af ”Aventinus”, med
nelliker og en anelse acetone. God fyldig krop og en dejlig krydret smag, der
bliver en smule skarp i slutningen.
Karakter 4
I morgen samles vi ( 7 mand høj ) hos mig for at holde
en ølsmagning med lyst øl. Det skal nok blive interessant.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar