Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 23. maj 2012

Tid til en øl - Fanø Vestkyst


23. Maj 2012

Fanø vestkyst er vel egentlig bare noget sand og marehalm ( jeg har desværre aldrig været der ), så overskriften burde nok være Fanø Bryghus: ”Vestkyst”.
Fanø Bryghus blev stiftet i august 2006, men økonomien var fra starten trængt og på det tidspunkt blev der etableret mange nye mikrobryggerier, så konkurrencen var hård. Og i december 2008 måtte bryggeriet lukke.
Det nye Fanø Bryghus åbnede i Juli 2009. Den ansatte brygger sprang fra dagen før indvielsen, men siden har et par markante bryggere sat deres præg på produktionen. Det var Nørrebro Bryghus, der stod for det nye bryggeri på Fanø, og det var i første omgang Shaun Hill, der fik Fanø Bryghus på ølkortet igen. Han rejste tilbage til Vermont for at starte et bryggeri der, men hans plads blev overtaget af en anden amerikaner – Ryan Witter-Merithew.
De nye øl fra bryggeriet har ofte de samme navne, som de havde i den første tid, men der er tale om helt andre opskrifter.

”Fanø Vestkyst” er en IPA – den mest humlede øl på bryghusets liste. Der er brugt Nelson Sauvin humle. Øllet vandt i 2010 en smagstest i Norge med de næsthøjeste point, der er givet af Norsk Ølråd.
Det er en ravfarvet øl ( det finder man nok også på vestkysten ) på 5,7%. Man blive mødt af en kraftig, frugtig humlearoma. Frisk og skarp i munden, og men en meget lang, ren bitterhed i eftersmagen. Aromahumlen forsvinder overraskende hurtigt.
Karakter 4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar