Kent
er kendt for deres mange humlehaver og en sen sommeraften gik Tonie Prins
gennem en sådan, og blev inspireret og fortryllet af ”Humledæmonen” – ”The
Hopdaemon”. Dette mytiske væsen tilføjer lidt magi og middelalderlig mystik til
hver eneste af bryggeriets øl.
Tonie
Prins er fra New Zealand og havde sine første oplevelser med ølbrygning tilbage
i 80’erne, hvor han bryggede øl i sin lejlighed. Han flyttede senere til
England og blev optaget af traditionelle engelske ales og brygmetoder. I 2000
åbnede han et bryggeri i Canterbury, men allerede i 2005 flyttede bryggeriet
til større lokaler i Newnham, i nærheden af Faversham, Kent.
Som
man kan se på etiketten er dette en ”Kentish Ale”. Det er lokale ingredienser,
der er benyttet. Lokal dyrket malt, deres egen specielle gær, og ren zymurgy. (
Hvis jeg har forstået dette ord rigtig, er det det videnskabelige studie af
gæringprocessen ). Humlen er også lokal og kommer fra deres ”Hop-guru”, der bor
lidt nede af vejen. Deres foretrukne typer er Goldings, Challenger og Kentish
Cascade.
Aftenens
øl er ”Skrimshander IPA” på kun 4,5%. Ordet Skrimshander stammer vist fra bogen
Moby Dick, og betegner de udskårne figurer som sømænd laver på de lange,
kedsommelige togter. De kan være lavet af hvaltænder, knogler eller narhvalhorn.
På den fantasirige etiket ser vi en kæmpehval med horn, der vædrer en lille robåd,
mens hvalfangerskibet nærmer sig i baggrunden. .
”Skrimshander
IPA” er en gylden øl med lyst skum og fine bobler. Engelsk aroma af kiks og let
humle, hvor jeg mest synes at fornemme harpiks. Den har en udmærket middel
krop, der gør den nem at drikke. Humlebitterheden træder væsentlig mere frem i
smagen. Citrus, fyr og harpiks – en anelse parfumeret, men med en solid bitterhed
i eftersmagen. Måske lige let nok til at kalde sig en IPA. Man må nærmere
betegne den som en godt humlet pale ale.
Karakter
4
En af de nye engelske øl fra
Ølkonsortiet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar