7. September 2013
I
dag var det ”Øllets Dag” og det blev i Aalborg fejret med ”En Anderledes
Beerwalk”, hvor folk kom rundt til nogle af de gamle ølsteder, men også fik set
nogle, der ikke tidligere har været med i den officielle tur. Jeg kunne
desværre ikke være med, med ca 70 glade ølentusiaster var med på turen.
Efter
arbejdet fog jeg til byen for at se om de skulle have efterladt et par dråber
på deres vej. Jeg havde en ide om at John Bull Pub måske havde et par nye ting
på hanerne og ganske rigtigt. jeg havde prøvet at få min bror og et par venner
med, så jeg ikke skulle drikke alene, men de var optaget. Heldigvis sad der
gamle kendinge udenfor pubben, så jeg slog mig ned. Peter og Jakob fra ”The
Master Of Hoppets” og et par andre erfarne ølelskere, så der var basis for en
god snak om øl. Senere kom flere medlemmer af Ølentusiasterne forbi på vej hjem
fra arrangementet, og her hørte jeg om den vellykkede tur. Så det blev en
ganske fornøjelig eftermiddag, selvom jeg var en langsom starter. Min yngste
datter og svigersøn skulle komme med tog fra Fredericia, og så kunne de køre
bilen hjem. Deres tog var noget forsinket, så jeg måtte drikke en øl ekstra,
mens jeg ventede.
På
hanen var der en syrlig øl fra Girardin – ”Gueuze White label”. Jeg har
tidligere skrevet om en lille smagsprøve, jeg fik på ølkonsortiet af deres ”Oude
Gueuze”, og jeg kan ikke helt blive klar over om det er den samme som ”Black
Label”. Jeg synes umiddelbart at det etiketten ligner. Den ”White label” er på
5,0%, og blev af Nikolaj, der bestyrer John Bull beskrevet som en god introduktion
til surt øl.
Det
er jo ikke en stilart jeg er så familiær med. Jeg har prøvet nogle eddikkeagtige
ting, men man skal jo ikke give op uden kamp. Den lille smagsprøve, jeg i sin
tid fik var i hvert fald ikke afskrækkende, men derimod frisk og god.
Øllet
ser forbavsende mørkt ud på billedet. Det var væsentlig lysere – i en mere gylden
tone. Hvad der lige er sket, ved jeg ikke, men det er det rigtige billede. Det
er naturligvis en syrlig øl, men den er frisk og lige i begyndelsen anes også
en ansats til sødme. Syrligheden giver en snerpende mundfornemmelse i
eftersmagen, men det er ikke ubehageligt og selv for uerfarne gueuzedrikkere er
det er absolut drikkelig væske.
Karakter
3+
To
Øl havde også en øl på hanen. Det var ”Southern Frontier” på 6,0%. En pale Ale
/ IPA med godt humleindhold – frugtig og lidt eksotisk.
Det
er en uklar, rødgylden øl med hvidt skum. Dejlig aroma af amerikansk humle –
grape og lemon med et par udsving til asiatisk frugt. Levende og frisk i
sommervarmen og frem for alt holder smagen ved, så bitterheden ikke får lov ar
stå alene til sidste. Det er jo altid
tiltalende, så det var en god øl på pladsen foran John Bull
Karakter
4
Min
datters tog var som sagt forsinket, så der blev tid til endnu en øl, men den må
jeg skrive om i morgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar