17. September 2013
Turen
til Aalbæk og ”Det Bette Ølhus” gik fint. Der var mange gæster i cafeen, så vi
satte os udenfor. Vejret var jo fint, selv her midt i september. Vi bestilte en
ølsmagning med de 8 belgiske øl der var på hanerne, og de blev naturligvis præsenteret
i to grupper, for ikke at stå og blive dovne.
Første
del bestod af Strandgaber – Dulle Griet – St. Feuillien Blond og Chimay Rouge.
De to første er fra bryggeriet Schelde.
”Strandgaber”
er en lille musling, der lever i Scheldefloden, og øllet er beregnet til at
nyde til skaldyr. Jeg skrev om den i august 2011, da jeg første gang besøgte
Ølhuset. Dengang var jeg ikke så begejstret, men jeg kunne bedre affinde mig
med det syrlige præg denne gang.
”Dulle
Griet” er betegnelsen på en middelalderlig kæmpekanon fra Gent – og en figur
fra flamsk folklore. ”Dulle Griet” betyder noget i retning af ”skøre Grete” og
hun er portrætteret på Breughels maleri af samme navn. Hun var en bondekvinde,
der ledte en hel hær af kvinder, der ville plyndre Helvedes forgård.
På
den sjove etiket ser vi de 2 vildmænd fra Bergen ob Zooms våbenskjold. De
optræder altid på Scheldes etiketter.
Her bærer de rundt på den store kanon, mens Dulle Griet rigtig gør sig
til.
Det
er en mørk øl på 6,5%. Den har et svagt rødligt skær. Skummet er cafe lattefarvet
– en anelse lysebrunt. Man aner noter af mærk frugt – især rosin i aromaen. Den
føles let i munden og har en sjov syrlig smag, der ikke er ubehagelig, men
noget overraskende i forhold til mine forventninger ved udseendet.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar