22. September 2013
Brasserie
Artisanale la Saint Pierre er et af de små mikrobryggerier i Alsace. Det ligger
i byen Saint-Pierre. Oplysninger er svære at finde på nettet, men bryggeriet
stammer fra 2001 og det er Marilyn og Claude Varga der står for det. De har en
hjemmeside uden særlig mange oplysninger og deres Facebook side skal man lede
en del på. Den stammer fra august 2011. De brygger 4 faste øl + en masse
specialbryg. Bl.a denne ”La Biere a la Chataigne” ( øl med kastanje )
Det
er en ravfarvet øl på 5.6%. På etiketten ser vi en brunette, der er ude for at
samle kastanjer, måske også lidt svampe og hun har en gris med sig så måske er
der også trøfler i skoven. Men det er altså kun kastanjer der er nævnt.
Man
bemærker egentlig ikke kastanje i duften, men denne lidt sødlige note af ristede
kastanjer dukker frem i smagen.
Karakter
4
Til
desserten åbnede værten en flaske EKU 28 fra 2002. Faktisk var det præcis 7 års
jubilæum for sidste salgsdag. – 20/9 2006
Det
er jo en af de stærkeste øl på det tyske marked – 11,0%. Det er en eisbock, hvor
betegnelsen 28 angiver indbrygningsprocneten på 28 plato. ( jeg skrev om denne
øl i juni 2010 ). Allerede dengang var humlen forsvundet og smagen gik i
retning af sherry, og disse træk var yderligere fremhævet ved denne lange
lagring. Vi fik et lille glas hver og det var alt nok, for det er en øl, man
sidder stille og nyder i små doser.
Karakter
5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar