Tid til en øl - Øllets Dag 2012 / Beerwalk

3. September 2012

De første gæster på ”Beerwalk med Guide” drog af sted ca. 13. 15. Der var 8-12 deltagere i hver tur – undtagen en enkelt, hvor der kun var 4. I alt blev det vist til 42 gæster. Der var kendte ansigter fra Ølentusiasterne, men der var også forbipasserende, der ville prøve lykken. Der var bla. en del nordmænd.

Jeg drog af sted som den sidste – viste det sig. Vi havde nok håbet på en tur mere, hvor formanden lagde op til en ”speedwalk”, men der var ikke flere interesserede. Med mig havde jeg 8 mænd på polterabend. Det var en gemytlig flok, og vi hyggede os gevaldigt på turen. De havde været på Beerwalk før og kendte de forskellige pubs. Og de viste også en del om øl. Den kommende brudgom havde tidligere været medlem af Ølentusiasterne, og vi kan jo håbe han blive det igen sammen med resten af gutterne.

Vi startede på John Bull Pub, hvor de havde en røgøl på programmet. Et samarbejde mellem danske Mikkeller og amerikanske Stillwater. Og sikke et resultat.

 

Nu kan jeg godt i forvejen lide røgøl ( det er jo ikke alle der kan ). man holder jo ofte nye udgaver op mod originalen fra Schlenkerla, og den hører til i den kraftige ende. Den er samtidig svær at overgå. Mikkeller og Stillwater har overgået den i procent – 10,8%, så det er jo en potent herre. Vist også lidt stærkere end første udmelding.

Det er en mørkebrun øl. Røget over æbletræ, hvilket giver en lidt sødlig røget duft. Meget velafbalanceret. Alkoholen træder ikke frem og dominerer. Man fornemmer maltsødme, lakrids og naturligvis røg, men den overdøver ikke resten af indtrykkene. Alt sammen justeret på plads af mere humle end man ofte bemærker i røg, men det virker.

Karakter 5

 

 

Vi skråede ( hvis det er et ord ) over gaden til Irish House, hvor de også havde en specialitet på hanen. Det kendte bartenderen vist ikke noget til, men jeg havde ikke set ”Rosarda Rosé Beer” før, så jeg mente det var den. Vi blev anbefalet af få is i og det skulle vi da prøve. Og det var en god ide. Ovenpå den fortræffelige ”Rauchstar” virkede det rensende og forfriskende af smage ”Rosarda”. Ligesom når man får sorbet mellem retterne på fine restauranter.

Det er en sød, men frisk hindbærøl. Nogle vil sikkert skrive ”øl”, men det var en fin oplevelse.

Karakter 3+

På London Pub fik vi Brooklyn IPA, som jeg ikke fik taget et billede af. Det er sikkert deres East India Pale Ale, men det blev den ikke kaldt, og her viste man heller ikke noget om ”specialøl” i dagens anledning. Det var ellers blevet nævnt.

 

Hos Søgaard havde man sat ”Wasabier” på kortet som ekstra, men den skrev jeg allerede om i foråret, så jeg valgte deres ”Champagne Øl” som jeg ikke havde smagt. Det er en øl fra Næstved Bryghus, der får brygget hos Søgaard. Den er brygget med pilsnermalt og hvedemalt og humlet med Tettnanger. Derudover er der benyttet champagnegær. Det er en øl på 7,1%.

Den bør nydes afkølet, skrives der og lidt is i glasset ville nok heller ikke have skadet her. Det er en perlende, forfriskende og let syrlig øl, men den bliver ikke hængende i smagsløgene eller bevidstheden.

Karakter 3

På Old Games Pub var der – som sædvanligt – intet nyt under solen. Men de har jo alligevel et par sikre, gode øl – bla. Staropramen og Leffe. Jeg valgte Leffe Bruin, som jeg oftest gør i den pub.

Vi endte på The Wharf i god tid – mest fordi ølguiden havde taget fejl af tiden, men der var ingen sure miner af den grund, for her er der til gengæld altid nye øl på hanerne.

 

Fuller’s har sendt en ny ale på markedet, som lægger sig op af den amerikanske pale ales – ”Wild River”. Den er dobbelt humlet med Liberty, Willamette, Cascade og Chinook, men procenten er typisk engelsk – 4,5%. Det er en gylden ale, der virker lidt let i karakter ( fad ), men med en intens humlesmag, hvo grape ( uden sukker ) træder frem.

Karakter 4

Så var mærkerne brugt op, men det var stadig tid tilbage og øl i hanerne, så jeg købte lidt mere. ”Spirit of Kent” stod der og ”Put a S.O.K in it”. Jeg må indrømme at jeg ikke vidste hvad det betød og spurgte mig for, men forstod måske heller ikke forklaringen ( på engelsk ). Noget med ”Hold mund/klap i”. Kigger man på nettet anføres der, at det betyder ”That’s OK”, men ingen af delene kan jeg få til at give mening. Men jeg blev i hvert fald inspireret til at smage.

 

Det er bryggeriet Westerham, der står for ”Spirit of Kent” og det er den første nye øl i standard-repetoiret i 4 år. Den er udsendt i samarbejde med Kent Spitfire og Biggin Hill Hangar, som en hyldest til de piloter, der i 2. Verdenskrig kæmpede i ”131 Kent Fighter Squadron”.

En af disse Spitfires er døbt ”Spirit of Kent”. Det er en ”Mark IX Spitfire” og derfor er der brugt 9 humletyper fra Kent, der er tilsat af 9 omgange.

Efter D-dag i 1944 eksporterede man pale ale fra Westerham til tropperne i Frankrig i de ekstra brændstoftanke. Disse flyvetogter blev benævnt ”Modification XXX Depth Charges” og lasten blev benævnt ”XXX Joy Juice”

 

Det var en glimrende øl, men mere kan jeg egentlig ikke huske og jeg har ikke skrevet noget ned ( ? ). Den skal vist smages igen.

Så gik turen til Heidis Bier Bar.