18. Juli 2011
I
lørdags havde vi sidste forestilling med ”Robin Hood” på Skansen. Det gik fint,
og det har været en stor og spændende oplevelse at være med i hele forløbet.
Desværre
var vi ude for en skrækkelig ulykke om søndagen, da vi pakkede det hele sammen.
Den store bagvæg på 5x10 m væltede forover og kvæstede to af vores venner. Den
ene slap med en lille hjernerystelse og nogle slemme knubs, men den anden
brækkede anklen, og skal have gips på i 8 uger. Det kunne dog være gået meget
værre. Regnen havde gennemblødt jorden, og et hårdt vindstød trak simpelthen
forankringen op af jorden, så væggen væltede. Heldigvis var væggen ikke tungere
end vi ved fælles hjælp kunne løfte den og få vores venner trukket fri. Det var
en tragisk afslutning på den fantastiske tid, vi har haft.
I
dag var vi til svigermors 85 års fødselsdag – til lykke med det. Vi fik en
dejlig frokost og boller og kage til eftermiddagskaffen. Min svoger havde
stillet to øl, som hans kollega selv har brygget. Hvis jeg ville smage og prøve
at bedømme dem.
Her
til aften åbnede jeg så den ene, mens vi sad og så Harry Potter 6 på DVD’en. Vi
skal i biografen på onsdag og se afslutningen, så vi kan lige nå første del af
7’eren i morgen.
Det
er ikke så tit, jeg har haft mulighed for at smage håndbryg, men det er meget
spændende. Jeg kender ikke noget til historien bag denne øl – ikke engang, hvem
der har brygget den. Måske nævnte min svoger noget, da vi var til hans 60 års
fødselsdag, men det har jeg i så fald glemt. Jeg går dog ud fra at bryggeren
hedder Carl til fornavn, for denne øl hedder ”Carl’s IPA”. Det er jo nok et
navn, det bliver svært at komme igennem med, hvis det var et kommercielt bryg.
Mon ikke Carlsberg ville komme på barrikaderne, men nu er det altså kun til
internt brug, og så er det faktisk en fin lille morsomhed.
”Carl’s
IPA” er faktisk en Imperial IPA ( IIPA ) med masser af amerikansk humle. Jeg
har lidt svært ved at tolke tegningen på etiketten, men her oplyses det at det
er ”bryg nr. 5” og den er tappet 28-02-2009. Alkoholprocenten er på 5,9%.
Det
er en temmelig mørk, ufiltreret øl med et rødligt skær. Skummet kom i den grad
ovenud – det har måske ikke haft så godt af bilturen. Men efter den første
eksplosion var den helt medgørlig. Skummet er fast med en lidt grov struktur.
Der er en kraftig duft af amerikansk humle – måske er det Cascade eller Simcoe,
men det er vist egentlig et skud i tågen, for så godt er mit kendskab ikke. Den
er let og en smule aggressiv i munden. Meget kraftig humlebitterhed med en god
aromatisk humle i starten. Den glider over i en mere ren bitterhed i
eftersmagen. Jeg vil tro at IBU >100. Det er i hvert fald en stærk og markant
bitterhed.
Karakter
3+ ( måske 4, hvis man er lidt mere humlenørdet end jeg er )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar