Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 5. juli 2011

Tid til en øl - Blithering Idiot

5. Juli 2011

Her til aften havde vi generalprøve på ”Robin Hood” af Bdr. Price. Det fungerede godt – det bliver en fin forestilling. Denne gang var der ikke så mange kommentarer, så vi var hjemme allerede kl. 22.30. Nu glæder vi os til premieredagen i morgen.

Der var tid til en øl og noget at spise, da vi kom hjem. Jeg har malet det meste af dagen på kulisserne og er næsten færdig. Det kan godt fungere, hvis jeg ikke når det sidste. ( det er svært at slippe helt ). Musikhuset er en gammel pub med kampesten – ”Det klatrende Vildsvin”. Jeg har lavet et par ølskilte med kommentarer til stykket.










Men herhjemme blev det nu en amerikansk øl, der blev dagens afslutning. I stykket snakker vi hele tiden om ”stærk øl”, og det var denne øl også - 11,1%.

Weyerbacher er en nyt bryggeri i Pennsylvania, USA. Dan Weirback grundlagde det i 1995. Bryggeriet har benyttet den originale tyske stavemåde. Fra 1998 -2001 havde man også en brewpub på stedet, men det var svært at ”køre” 2 forskellige foretagener på en gang, så de flyttede i stedet til større lokaler og øgede produktionen.

De laver en glimrende barleywine efter engelsk mønster. Her er ikke nær så meget humle, som der er i mange af de amerikanske. Pga.vinproducenterne er de dog nødt til at omtale det bryg som ”barley-wine style ale”. For ikke at få en sag på halsen.

”Blithering Idiot” betyder ”komplet idiot”. Jeg kender ikke historien bag, men der er intet idiotisk ved af drikke denne øl ( måske hentyder det til prisen ).

Det er en lidt mørk øl med et rødligt skær. Skummet er svagt, som det ofte ses på barley wine: Der er en kraftig vinøs duft, der domineres at gæret frugt og alkohol. Den føles fyldig og rund – blød, men med en anelse skarphed fra alkoholen. Efter et par mundfuld virker den en smule bedøvende. Der er en sødlig frugtagtig smag med masser af portvinsnoter. Der er skarphed fra alkoholen i eftersmagen.

Karakter 5

Købt hos Ølkonsortiet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar