28. Februar 2013
Den
sidste øl i serien fra italienske Brewfist er efter min mening også den bedste.
Nu er rækkefølgen jo en som jeg har valgt, men det har været
bitterhedsniveauet, der har bestemt det ( næsten )
”Space
Man” er den stærke IPA fra bryggeriet – 7,0% alk. og 70 IBU. Alligevel virker
den ikke som skærende bitter som den lettere ”Burocracy”, for aromahumlen
bliver hængende væsentlig længere og opbløder bitterheden, Og det kan jeg meget
bedre lide. Der er brugt citra, columbus og simcoe.
Hvorfor
den hedder ”Space Man”, ved jeg ikke. Colombus ( ikke humlen ) kom jo en del ud
af kurs i sin søgen efter Indien, og her er Brewfist da kommet langt ud, så
måske er det derfor. På etiketten plantes Brewfist’s flag på månens overflade –
det må da siges at være et uopdyrket marked.
Det
er – i følge bryggeriet - en ”west coast IPA”. Den har en lys orange farve.
Ufiltreret og meget grumset, men man kan lige ane fine små bobler. Skummet er
kraftigt og lyst og sætter sig i fine ringe på glasset. Frugtig humleduft med
drue og eksotiske frugter. Den har en god fylde, men humlen går til angreb og
renser godt op i munden. Humlen dominerer smagen. Efter et kortvarig karamelmaltet indtryk dukker grape, eksotisk
frugt og lidt fyrrenåle og denne smag bliver faktisk hængende i eftersmagen.
Bitterheden er naturligvis til stede, men virker meget mere meningsfuld, når
der også er smag.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar