19. Februar 2013
I
går var vi på et slotsophold med tilhørende gourmetmiddag. Vi havde fundet et
tilbud på Downtown eller Deal.dk, hvor opholdet var til ½ pris. Vi ville have
været på Kokkedal Slot i Vendsyssel, men det var lukket om mandagen, så i
stedet tog vi til St. Restrup Slotshotel ved Frejlev.
Det
er et hyggeligt hotel med himmelseng på værelset og en masse små kaffestuer.
Eftermiddagskaffen ( med hjemmelavet roulade ) tog vi i Tapetstuen og
aftenkaffen i Pejsestuen.
Til
aften var der 5 retters middag – pastinaksuppe, silkeskåret Serranoskinke,
kalveculotte, ost og chokoladefondant med sorbet. Det smagte dejligt – mad i den bedre ende
uden dog at svinge sig helt op i toppen. Dertil var den lidt for traditionel.
Betjeningen var også udmærket, men nåede ikke op på madens niveau.
Jeg
valgte en lokal øl fra Nibe Bryghus til forretterne – ”Mercator”, der er en tripel
påskeøl, krydret med mynte og salvie. ( dyr - 75 kr. for 50 cl ), og en
Jacobsen ”Brown Ale” til kalveculotten. Begge dele fungerede udmærket.
Jeg
havde også taget en aftenøl med, når nu det var gourmetaften. Det var en øl jeg
fik i julegave af datter og svigersøn – Goose Island ”Bourbon County Stout ”.
De havde været i Ølkonsortiet for af købe ind, og havde mødt Peter og Jakob fra
”Master of Hoppets”, der havde rådgivet dem om, hvad jeg ikke havde smagt. De
havde endog tjekket min blog for at se om jeg havde smagt dette stærke stout.
”Bourbon
Couty” er en kraftig stout på 15,0%. Den er en del af en serie ved navn Bourbon
County. ”Bourbon County Grand Stout” er brygget i anledning af bryg nr. 1000
fra den originale Clybourn Brewpub i Chicago. Bourbon County er ( så vidt jeg kan finde ud af ) et område i
Kentucky, og denne stout er lagret i 8 mdr. på bourbonfade fra et distillery i Kentucky
– Heaven Hills. Det er brugt masser af mørk malt og Willamentte humle ( IBU 60
).
Det
er en øl, der tager tid. Den skal nydes langsomt, og det kommer helt af sig
selv, for den er så fyldig, at man ikke kan skynde sig. Den er kulsort med
mørkebrunt skum, det meget hurtigt aftager. Duft af vanilje, mørk frugt, bourbonfad,
alkohol. Mit første indtryk var ”sveske i armagnac”. Den er tyktflydende, varmende
og bedøvende – virkelig fyldig. Smagen er meget mørk og kompleks. Mørk
chokolade, kaffe, mørke frugter i alkohol. ristet malt og bitterhed. Ind
imellem kortvarige strejf af anis. Det er virkelig en stor, men måske er den
næsten for kraftig. Det er lige før 33 cl er for meget.
Karakter
5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar