8. Februar 2013
Vi
har lige haft en solo danselektion hos vores fremragende instruktør. Det er
noget der giver mening. Det bliver lidt nemmere at få danse rigtigt.
Til
aften åbnede jeg den sidste øl fra Widmer Brothers – i hvert fald i denne
omgang. Det var en ” Pitch Black IPA” på 6,5%. Jeg har vist før skrevet om det
ulogiske i at kalde en øl for ”Black IPA, da det jo betyder ”sort imperial bleg/lys
øl”. Men det beskriver på mange måder øltypen godt. En mørk øl med meget humle.
Jeg
kan normalt bedre lide høj bitterhed i de mørke øl, hvor der ofte er flere
andre smagsnoter, der balancerer bitterheden. Jeg kan faktisk godt lide den
friske aroma af humle. Det er lidt som jeg har det med kaffe – hvis bare det
smagte som det dufter, så var det helt fantastisk.
Og
Widmer kan noget med aromahumle. Duften af deres øl er raffineret og indbydende
og det gælder også den sorte sag. ”Pitch Black” betyder noget i retning af ”kulsort”
– ”mørkesort” – ”ekstremt sort”. Og det passer på farven. Lysebrunt skum på
toppen. Dejlig aroma af sød grape mørkt tonet af ristet malt. Let og skarp
fornemmelse. I smagen ristet malt og humle, hvor begge dele bliver hængende i
eftersmagen.
Karakter
4+
Som
sagt ville det være dejligt, hvis de spændende duftindtryk i alle tre øl kunne komme
ligeså meget frem i smagen. Jeg synes jo ikke, bitterhed i sig selv er
interessant nok, men det er naturligvis hele ideen ved IPA’er, og jeg synes da
heller ikke det er dårligt. Men hvis bare….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar