Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 11. december 2020

Tid til en øl - Mikkeller Santa's Hoppy Helpers Holiday


 11. December 2020

Mikkeller leverede i 2007 en af de første julebryg, der kunne blande sig med de belgiske i kampen om julemiddagen med andesteg og brunede kartofler. ’Santa’s Little Helper’ var en mørk, belgisk inspireret julebryg, og jeg synes personligt bedst om 2007 udgaven. Jeg ved faktisk ikke, om der var en tidligere udgave, men den har været brygget lige siden. De fadlagrede udgaver ligger også helt i top, og jeg har skrevet om disse udgaver flere gange på bloggen.

Denne mørke, sødlige øl drikker nissehjælperne det meste af året, og det kan de nok i længden – trods alt – blive en lille smule trætte af. Så når julen er ovre, og det bliver ferietid, tager de til et varmt og solrigt sted i syden. Og her drikker de naturligvis forfriskende øl i form af IPA.

Derfor lancerer Mikkeller nu den forfriskende ’Santa’s Hoppy Helpers Holiday’ – en IPA på 6,0%. Ikke overdrevent julet i sit udtryk, men ganske givet det, der kan være brug for, til at holde energien oppe til alle juleforberedelserne. Her bliver man ikke træt og mødig, men får et skud energi til at få ordnet de sidste julegaver i tide.

Karakter 4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar