5. November 2010
Fredag var vi på rundtur på Tenerife, hvor vi besøgte en vinkælder
- vi så det 1000 år gamle drageblodstræ i Icod og besøgte den smukke kirke der.
Frokosten blev indtaget på Pueblo Chico ( den lille verden ) hvor miniatureudgaver
af Tenerifes seværdigheder kan studeres. En fin tur rundt på øen, hvor vi også
hørte lokal folkemusik.
Sent tilbage i Playe de las Americas gik vi atter på
italiensk restaurant, hvor jeg fik en pizza og en ½ l fadøl fra Reina. Jeg var
ikke begejstret for deres dåseudgave, men den var væsentlig bedre fra fad.
I lyset lignede den virkelig guld ( Oro ). Den blev godt nok
serveret i et frosset glas - en misforståelse som de selv på den belgiske bar
har taget til sig. Duften var sødere og mere afrundet og smagen havde en del
frugtsødme i sig. Jeg tænkte blåbær, selvom jeg ikke ved, hvor det kom fra.
Karakteren stiger til 2+. En absolut drikkelig øl, der dog
ikke gør mere stads af sig end som så.
Jeg tænkte lidt at besøge en engelsk pub, som der er flere
af i området. Min kone ville gerne hjem, så jeg fulgte hende på vej. I nærheden
af hotellet lå ”The George”, der godt nok havde undertitlen ”fun family pub”.
Udenfor blev vi mødt af en opstemt/ beruset person, der spurgte om vi ikke
ville ind og smage en øl. Det var sikkert George – ejeren – for ingen ansat
kunne optræde så fuld på jobbet, men han var hyggelig og gemytlig og jeg
spurgte om han havde noget ”prober english ale”.
Ok ja.- det havde han. Det viste sig at være ”Tetley’s
Smoothflow” og det var så det eneste britiske indslag i pubben. Men fint – den
havde jeg jo ikke smagt tidligere, så jeg gik indenfor.
Jeg ved ikke om det egentlig var en australsk pub, for jeg
blev hele tiden tiltalt som ”mate”, men jeg fik min øl og satte mig udenfor.
”Tetley’s Smoothflow”
var ekstra isafkølet, hvilket skulle forestille at være et plus, så jeg
ventede lidt med at drikke den. Den var dog stadig mere kølig end engelske ales
plejer at være.
Bryggeriet blev stiftet i 1822 af Joshua Tetley i Leeds. Det
er nu overtaget af Carlsberg, der overvejer at flytte produktionen til
Northampton.
”Smoothflow” er en let øl på 3,8%, hvilket er meget
almindeligt på engelske pubs. Man skal jo helst kunne drikke nogle stykker og
ikke komme for fuld hjem.
Det er en rødgylden øl med meget blødt skum ( very smooth ).
Der er næsten ingen aroma, men den føles utrolig blød i munden, for der er
næsten heller ingen kulsyre. Man aner lidt karamel med mørke parfumerede noter.
Der er en pæn bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3+
Den sidste dag var en afslapningsdag ved poolen. Til
frokosten åbnede jeg en dåse ”Bitburger Premium” som jeg havde fundet i
supermarkedet. Det er jo en god, solid tysk pilsner.
I 1817 åbnede Johan Peter Wallenbronn et bryggeri i Bitburg.
Han producerede overgærede øl. I 1842 blev hans datter gift med Ludwig Bertran
Simon, der kørte firmaet videre. Hans søn foretog i 1871 en omfattende
renovering, der omfattede en isafkølet kælder, så det blev muligt at brygge de
nye undergærede øl. Og i 1883 blev den første pilsner produceret. Bryggeriet
har siden været i familien Simons hænder. Men i juli 1944 falder bomberne tæt
over Bitburg og ødelægger også bryggeriet. De 3 brødre Theobald, Hanss og Bert
Simon gik i gang med genopbygningen og i august 45 brygger de den første ”Post
war” bryg. Deres kendte slogan – ”Bitte, ein Bit” stammer fra 1951. Pilsneren
fra Bitburg er en af de mest udbredte øl i Tyskland..
Det er en meget lys øl med hvidt skum. Procenten er 4,8%.
Der er kun svage bobler og en lidt neutral duft. Men den er fyldig og god med
en lidt sødlig smag og noter af lys frugt. Afsluttes i en god bitter eftersmag.
Karakter 3+
Aftensmaden indtog vi - sammen med et andet par vi havde
mødt- på indisk restaurant. Dertil fik vi en ”Cobra”. Bryggeriet stammer fra
1989 hvor Karan Bilimoria besluttede at lave en ordentlig pilsner, der kunne
erstatte de rå, fizzy Europilsnere på markedet. Derfor kastede han sig –
uden kendskab til ølbrygning i øvrigt –
ind i konkurrencen. Og med stor succes. Cobra har vundet mange priser ved
ølfestivaler især i England, hvor salget går strygende.
Det er en pilsner på 5,0%, Brygget på bygmalt, ris og majs,
for at gøre den lettere og blødere.
Det er en lys øl med en frisk smag og der er faktisk en del
kulsyre, så den virker lidt sodavandsagtig. Men den passer godt til den indiske
mad, hvor den dæmper noget af den stærke krydderismag.
Karakter 3 ( måske skyldes det den hyggelige stemning )
Derefter gik vi til det belgiske ølhus, for at præsentere
lidt godt øl for vores nye bekendskaber. De fik en Duvel og en Leffe Bruin, men
da jeg ville prøve en Kasteel Blond, sagde den unge tjener, at det var ikke det,
jeg skulle have. Jeg skulle smage det
bedste belgiske øl, nemlig trappistøllet.
Vi blev hurtigt rørende enige om at Rochefort 10 er verdens
bedste øl, måske i skarp konkurrence med Westvleteren ( som de dog ikke havde).
Så jeg afsluttede denne ferie med min favoritøl – Rochefort 10. En glimrende afslutning
på en dejlig ferie. Jeg fik lov at købe det smukke Kasteel glas for den lille
sum af 3 euro, hvilket var en dejlig slutning på den historie. Så kommer man på
besøg og ikke kan få en Kasteel Donker, fordi de ikke har flere glas, er det
altså min skyld.
I morgen er der juleøl på Artbeck Hotel i Ranzausgade. Det
er Ølkonsortiet, der står for arrangementet. Det er fra kl. 10 – 17 og ikke som
jeg tidligere skrev.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar