3. November 2010
Onsdag tog vi til Tenerifes vartegn – vulkanen Teide. Det er
Spaniens højeste bjerg på 3718 m. Vi skulle tidligt af sted og kørte op ad
snoede bjergveje til vi nåede nationalparken omkring vulkanen. Her har engang
været et kæmpestort krater og inden i det rejser Teide sig nu op. Her er der
optaget scener både fra ”Abernes Planet” og den første ”Starwars” film. Det
seneste store udbrud var i 1798, men i 1909 var der en mindre lavastrøm fra et
sidekrater.
Der går en svævebane næsten helt til toppen, men for at
komme de sidste 170 m, skal man have en tilladelse, der udstedes i Santa Cruz.
Vi kom så tæt på, vi kunne komme. Desværre er der ikke en Biergarten, som der
var på Tysklands højeste bjerg. Men en storslået udsigt, hvor man ser ned på
skyerne under sig.
Vi gjorde også holdt ved nogle spændende lavaformationer i
nationalparken.
Vi nåede tilbage til hotellet ved 2 tiden og gik til
købmanden for at købe noget brød og postej. Her købte jeg en ”Mahou Negra”.
Sidste år, da vi var på Costa del Sol skrev jeg om ”Mahou
Cinco Estrellas”. Bryggeriet blev grundlagt i Madrid i 1890 og er ved fusion
med San Miguel blevet Spaniens største bryggeri.
”Mahou Negra” er en glimrende schwarzbier på 5,5%. Jeg synes
faktisk etiketten antyder noget ekslusivt med den hvide skrift på sort
baggrund. Det står på spansk og er – så vidt jeg kan tyde – en almen
beskrivelse og lovprisning af øllet.
Den er næsten sort med et pænt lysebrunt skum. Der er en
dejlig duft af chokolade og sortbrændt kaffe. Let og prikkende med en god
ristet smag, som jeg synes godt kan minde lidt om Guinness. Der kommer også et
lille sødt strejf af chokolade. Eftersmagen er ristet og ender i en sen
bitterhed.
En overraskende god spansk øl.
Karakter 3+
Om aftenen spiste vi på en lille italiensk restaurant. Den
var lidt mere restaurant end de tidligere steder vi havde været. Der var også
bedre tid til maden. Nogle af de andre steder går det meget hurtigt mellem
retterne. Min kone fik risotto og jeg en ret tortillas. Dertil smagte jeg
naturligvis en italiensk øl – Peroni.
Efter maden gik vi atter på belgisk ølbar. Denne gang var
det en anden tjener. Jeg formoder, det var ejeren selv, for jeg tror ikke en
ansat kan slippe af sted med at være så fuld på jobbet. Meget gemytlig – ingen
tvivl om det, men der var lidt slinger når han skulle frem mellem bordene. Jeg
tænkte, at det nok ikke nyttede at spørge om Kasteelglasset, så jeg bestilte en
”Delirium Tremens” fra Brouwerij Huyghe.
Denne øl blev kåret til ”Best beer in the world” i 1998 i
Chicago, og rangerer højt på verdens ølhitlister. Den blev brygget første gang
d. 26. december 1989. Flasken er malet så den ligner keramik. Og på den blå
etiket vrimler det med lyserøde elefanter, krokodiller og en drage/slange (
tror jeg ). Delirium Tremens ( rystende galskab ) optræder, når man får kraftige
abstinenser efter alkoholmisbrug. Så ser man lyserøde elefanter, påstås der.
Der er også elefanter på glasset. Man føler sig lidt som elefanten Dumbo i
Disney’s klassiker, da han får lidt for meget at drikke.
Som man kan se på billederne var der mange gærrester i
øllet. Ikke bare i svæv, men i deciderede klumper. Jeg har været ude for noget
lignende ved flere lejligheder, og bliver ikke afskækket af det, men min kone
syntes det så lidt ulækkert ud. Og jeg må give hende ret. Det forhøjer ikke nydelsen.
Jeg ved ikke om det er normalt for ”Delirium Tremens”, men det er måske derfor,
de ikke benytter en gennemsigtig glasflaske.
Bryggeriet Huyghe ligger i Melle i nærheden af Gent. Det
blev grundlagt af Leon Huyghe i 1906, da han overtog bryggeriet Appelhock, der
stammer tilbage fra 1654. Bryggeriet er blevet udvidet ved flere lejligheder og
eksperimenterer med glutenfri øl, Fair Trade og mærkelige tilsætninger..
I 1992 dannede man "Confrerie van de Roze Olifant"
( Den lyserøde elefants broderskab ) for at støtte og promovere øllet..
Det er en lys, orange øl. Uklar og som nævnt med store
klumper at gærrester. Der er en duft af lys frugt – lidt sødme fra blommer og
lidt syrlighed fra æbler. Disse to indtryk findes også i smagen. Øllet føles
varmende i munden med en dejlig vinøs fremtoning. Det er en udmærket øl, men
jeg synes udseendet trækker en smule ned.
Karakter 4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar