18. November 2010
Mon ikke det er på tide, at få drukket den sidste
oktoberfest bryg, som jeg fandt bag i skabet. Jeg havde indkøbt Randers
Bryghus’ ”Oktoberfest Bier” for at drikke den på selve dagen ( 17. okt ) – den dag man i 1810 afholdt det store hestevæddeløb
og den store folkefest på Theresienwiese. Men et eller andet gik galt, for jeg
fik vist slet ingen øl den dag.
Det er en øl der er brygget med tysk humle. Bryggeren
beskriver den som ”god maltkarakter og sødme”. Det ved jeg nu ikke om holder stik,
men derudover smager den glimrende. Lige en øl der passede mig her til aften.
Det er en gylden øl med et meget kraftigt skumlag, der
virker fint og blødt. Der er en behagelig duft af humle, der giver antydning af
fyr og lyng. Frisk i munden, og med en udmærket smag, der dog er for humlet til
helt at passe til typen. Også her er det indtryk af fyr og bær, der dominerer.
Og eftersmagen er behagelig, men ikke overdrevent bitter. Måske ikke en
Oktoberfestbier helt efter bogen, men var det det, var det jo heller ikke nødvendigt
at brygge den. Jeg kan godt lide den
Karakter 4
Forleden fik jeg en anden undergæret øl – ”Fur Volcano
Julebryg”.
Volcano serien ser ud til at være en undergæret serie, hvor
”Pilsner”, ”Classic” og ”Julebryg” er der første øl. Vulkan symbolet er valgt,
fordi Fur-vandet er filtreret gennem moler og vulkansk aske. Der er en guldøl
på 6,2% med en god fyldig smag og en betragtelig bitterhed i eftersmagen. Den
virker frisk og fungerer udmærket til det danske julefrokostbord.
Karakter 3+
Det går heldigvis noget bedre med min skulder. Jeg har en
tid i morgen hos kiropraktoren, men her til aften er det som om, spændingen er
gået lidt i sig selv. Og det selvom jeg dansede – det var godt nok den ringeste
danseholdning, vi endnu har fremvist, men det har altså heller ikke generet mig
endnu. Håber det holder ved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar