22. Juni 2012
Så
er det slut med undervisningsåret. Nu bliver det fast arbejde at male kulisser
til Skansespillet. Var lige omkring i dag med min datter, så vi kunne lave lidt
filigranmønster på ønskebarnsmaskinen. ( Det giver formentlig ingen mening, så
kom og se stykket ). Og så bliver det regnvejr – øv. Heldigvis var det ikke så
meget maling der løb ud.
Der
var ellers et fint slip i regnen omkring aftensmaden, så jeg kunne tage billede
af ”Amber Ale” på havebordet. Det er Randers Bryghus, der har lavet den til Kvickly.
De har tidligere haft en ”American Amber Ale” ( 10. marts 10 ), men denne gang er der benyttet engelsk humle i
stedet for amerikansk. Det giver en mere afdæmpet humlesmag.
Randers
Bryghus kunne måske godt arbejde lidt mere med deres etiketter. Der er næsten
for meget ”old school” over dem. Men måske skaber det et godt blikfang i
butikkerne.
Det
er en rødlig øl på 5,6%. Der er et let slør, men man kan godt se nogle
forstyrrede bobler, der dog i det mindste bevæger sig opad. Der er en dejlig
aroma af humle. Den er ikke dominerende, som man kender det fra amerikanske øl.
Her er det lidt blomst, lidt frugt og lidt citrus. Afdæmpet, men indbydende.
Den er let i munden med en fin friskhed. Karamelsødme i indledningen – derefter
lidt frugtig humle og der afsluttes med en god bitterhed, der ikke er
overvældende. Alt i alt en behagelig øl.
Karakter
3+
Trist... de er lige gået konkurs. Så hvis de vinder, er der ingen ny øl i Kvickly. Håber at de kommer igen...
SvarSletJaa. det er godt nok dårlige nyheder, men heldigvis kommer mange afde konkursramte bryggerier på fode igen med ny financiering. lad os håbe det lykkes at genskabe et godt byggeri.
SvarSlet