2. Juni 2012
Kalenderen
siger sommer, vejret siger nærmest vinter og jeg har fundet en forårs-ale frem,
så nu er næsten alle årstider repræsenteret.
Thisted
bryghus laver mange forskellige øl, og mange er allerede anmeldt her på
bloggen. Jeg fik deres ”Forår” i fødselsdagsgave i april, men er først nu
kommer til at åbne den. Vi skulle prøve at grille fisk i dag – hornfisk, og det
har vi ikke prøvet så tit. I det hele taget er det lang tid siden vi har smagt
hornfisk. Jeg kunne godt lide det, men det var vi ikke helt enige om, og det er
under alle omstændigheder noget værre pilleri med alle de ben. De er godt nok
blå-grønne, så de er til at se, men man bliver temmelig fedtet på fingrene.
Men
i hvert tænkte jeg, at denne forårsøl kunne passe godt dertil.
Etiketten
er holdt i en naivistisk stil, der giver en god forårsfornemmelse. ”Brygget i
glædesrus”, står der.
Det
er en smuk gylden ale på 6,8%. Den er klar og der er mange bobler. Der er
tilsat kuldioxid. Derudover er der tilsat E300 ( ascorbinsyre ) og E223 ( sodium
sulfit ). Ingen af delene burde være nødvendige i øl. Endelig er der brugt
drueekstrakt, og det er med til at give den sødlige, frugtige aroma, der virker
vældig indbydende. Det er en umiddelbar frisk fornemmelsen, men sødmen i smagen
nedsætter dette friske indtryk. Det minder om druesukker. Der er stadig en smag
af lyse, søde frugter - lidt som en sød hvidvinsbowle, som skal bruges til de
mange studenterbesøg i hestevogn. Der er ikke meget bitterhed at spore.
Karakter
3+
Det
er ikke en tørstslukker, som kan bruges i sommervarmen, men som en aftenøl på
terrassen fungerer den glimrende. Her skader den sødlige profil ikke.
Apropos
studenter – da min ældste datters klasse kom på besøg på deres rundtur, havde
jeg købt 24 forskellige Royaløl ( 4 slags ), så der var lidt, hvis de unge
mennesker skulle være tørstige. Hvor mange drak de ? – 2½ øl, så jeg sad
tilbage med temmelig mange Royal ( se anmeldelse 4. august 08 ). Nu må vi se,
når den yngste skal på tur rundt til sommer. Nogle få øl skal vi da have købt
ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar