Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 21. juli 2009

Tid til en øl - Pilsner 1

20. Juli 2009
Pilsneren er den mest populære øltype i verden. Den er repræsenteret i alle verdensdele og er i mange lande altdominerende – det har den jo også været herhjemme.
Indtil for 3 år siden var det den eneste øltype, jeg kendte. Måske er det grunden til at jeg ikke interesserede mig særlig meget for øl, for det er også ( stadig ) en af de mest uinteressante typer.  Smagen er relativ ensartet for de forskellige mærker, selvom der ved nærmere undersøgelse er store forskelle i kvalitet. Visse undertyper søger nærmest at gøre smagen så neutral som muligt. Det er ikke et udtryk for dårligt håndværk, men et tilstræbt udtryk – og det er netop disse øl, der tager den store del af verdensmarkedet.
Hvad er det så, der er så tiltrækkende ved pilsneren.
Den blev brygget første gang i 1842 af Josef Grolle. Bryggerne i Pilsen i delstaten Böhmen havde bygget et nyt bryggeri og ansat Grolle til at brygge en undergæret øl, der kunne tage kampen op mod det bayerske øl. Øllet i det meste af Europa var på det tidspunkt overgæret og kvaliteten var yderst ringe. Den undergærede øl fremstod friskere og renere i smagen og var begyndt at brede sig i området. Det er pilsnerens friske og rene smag, der giver den sin charme og disse egenskaber har man så videreudviklet, så det nærmest er blevet en udvandet, neutral udgave at originalen. Den originale pilsner brygges stadig  - det er ”Pilsner Urquell”.
Jeg deler pilsneren ind i flere forskellige undertyper
  1. Böhmisk/ tjekkisk pilsner – den originale med fylde og markant bitterhed.
  2. Nordtysk – aggressiv, med en skarp og udpræget bitterhed
  3. Sydtysk / Münchener Helles – Blødere og mere maltet med middel bitterhed
  4. Euro / standard – let og neutral med middel bitterhed
  5. International/ oversøisk – tørstslukker med ringe bitterhed.
I Østeuropa er det kun øl fra selve Plzen, der må kalde sig pilsner. Andre lignende øl må kalde sig noget andet. Ofte ser man betegnelsen Premium Lager om øltypen, men andre steder var man ligeglad og kaldte selve typen for en pilsner. Derfor begyndte de - på det originale bryggeri - at kalde deres øl for ”Pilsner Urquell” – fra urkilden. De böhmiske pilsnere er indbyrdes forskellige, men er kendetegnet ved god maltfylde og en markant bitterhed, der opblødes af, at de er brygget på det bløde vand på egnen. De er alle humlet med den berømte böhmiske humle –Saaz. Mange af de nye mikrobryggerier efterligner denne udgave i deres pilsnere.
Budejovicky Budvar ( 5,0% ) – God med en anelse sødme – Karakter 4+ 
Pilsner Urquell ( 4,4% ) – Meget god med markant bitterhed – Karakter 4+
Staropramen ( 5,0% ) – meget velafbalanceret øl – Karakter 4+
Brøckhouse – Pilsner ( 5,6% ) – fyldig med god bitterhed og citrus – Karakter 4
Emerson – Pilsner ( 4,4% ) – God øl med citrus ( Saaz dyrket på New Zealand ) – Karakter 4
Pivovar Benesov – Ferdinand ( 5,0% ) – anderledes, sød med honningnoter – Karakter 4
Raasted – Pilsner ( 4,6% ) – frugtig med god humlesmag – Karakter 4
Søgaard Bryghus – Jomfruhumle ( 4,8% ) – fin smag og god bitterhed – Karakter 4
Budejovicky Pivovar – 1795 ( 4,7% ) – middel fylde, men god bitterhed – Karakter 3+
Rebel – Original Premium ( 4,8% ) – let uden fylde, behagelig bitterhed – Karakter 3+
Baldersbrønde -  Gylden Böhmer ( 4,6% ) – Lidt frugtig, kort eftersmag – Karakter 3
Som man kan se, når pilsneren ikke op på karakter 5, hvilket måske er lidt uretfærdigt, for der er tidspunkter hvor den mest passende øl er en pilsner. Når den ikke får allerhøjeste karakter er det fordi det er en let øl uden markante karakteregenskaber. Og jeg vil lige nævne at karakteren 4 på min skala er for øl, der stort set er perfekte. Karakter 5 er en mere subjektiv karakter for hvad jeg kan lide. ( og indimellem sniger en Urquell og en Staropramen sig op over grænsen )
Den böhmiske pilsner er udtryk for det allerbedste indenfor genren. Den kan faktisk stå alene, - uden fest og ballade og festivalstemning og uden at man behøver at slå græs først.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar