24. Juni 2010
Øv – jeg vil ikke engang kommentere fodboldlandskampen.
Min dag er gået med at male kulisser på Skansen, men til
aften var vi til dansetræning og det var godt, men også hårdt. Man kommer
virkelig til at svede.
Til aften ville jeg hygge mig med en stærkøl og lidt bold,
men det var kun øllet, der hyggede.
”EKU 28” blev længe regnet for en af verdens stærkeste øl,
men den er jo for længst overhalet af utallige andre. Det er dog stadig en af
verdens stærkeste undergærede øl – den er på 11,0 %. ( Den seneste konkurrence
med at lave øllet stærkere og stærkere er egentlig ikke interessant udfra et
kvalitetsmæssigt synspunkt. Det handler ikke længere om god øl, men om stærk
øl. )
De forskellige kneb, man bruger – som at fryse øllet –
stammer fra Eisbocken. Jeg har tidligere skrevet om Kulmbachers ”Eisbock” ( 19. feb. 09 ). Også ”EKU 28” er lagret
under frysepunktet, for at give den høje alkoholprocent.
Tallet 28 refererer til indbrygningeprocenten - 28 % plato.
Det angiver hvor meget sukker der er i bryggen. Der brygges på lyse malte, men
den store mængde giver øller en kobberrød farve. Der humles med Hersbrucker.
Tettnanger og Perle til en IBU på 30.
Det er en flot kobberfarvet øl med meget svagt skum. Der er
en sødlig, lidt sprittet aroma. Den føles en anelse brændende i munden. Der er
en sød smag af sukker, samt alkohol – lidt blomme i madeira. Det kan måske
blive lidt for meget i længden, men så må man jo dele den med en anden.
Den minder om en slags øl-likør. Måske er der humle i, men
den er næsten forsvundet under den 9 mdr. lange lagring.
Karakter 4+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar