Siden jeg sidst skrev har der været sommerfest – med en
lille 6- øls ølsmagning.
Ørbæk – Fynsk Forår
Samuel Smith – India Ale
Jacobsen –
Brown Ale
Grimbergen
– Dubbel
Hoegaarden
– Verboden Vrucht
Harviestoun
– Old Engine Oil
Hyggelig aften
Vi har været en tur på Læsø, hvor vi så Saltsyderiet,
Tanggården og Uldstuen, og hvor jeg smagte en ”Læsø Stone Ale”
Vi har haft gæster til aften med Jacobsen øl, og i dag er
første dag i min sommerferie.
Jeg skulle have bilen synet, men det lykkedes ikke, da nogle
bøsninger ( ? ) ikke var i orden, så vi må af sted igen – øv, øv.
Så jeg har været i haven det meste af dagen, og så er det
dejligt at slappe af med en øl til aftensmaden.
Nibe Bryghus ”Den Lille Fede” er netop kommet på markedet.
Det er vist den samme som sidste år,
( se 03 Juli 09 ), men der er kommet ny
etiket. Det er dog stadig maskotten den lille fede gris, der er afbilledet. Nu
står den ved et fyrtårn og spiller keyboard.
Jeg kan se på mine notater at jeg stort set mener det samme
som sidste år, så jeg kopierer bare det.
”Den Lille Fede” er en pilsnertype, der dog adskiller sig
lidt fra traditionelle pilsnere. Den er på 5,0% og brygget på 90% pilsnermalt.
De resterende 10% malt er melonoiden-malt, der giver øllen den orange farve.
Den skummer meget, men skummet aftager hurtigt. Der er udelukkende brugt saaz
humle, der efter bryggerens udsagt giver en lidt appelsinagtig smag.
Duften er af frisk malt med en lidt sød tone, Der er en
smule slør i øllet og mange fine bobler. Smagen er også lidt sød i starten og
der er faktisk lidt appelsin over den. Humlebitterheden er middel og er ikke
dominerende, men pænt afstemt. En frisk og smagfuld øl i sommervarmen.”
Karakter 4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar