I begyndelsen af marts 2009 blev Brøckhouse erklæret konkurs, og hermed sluttede et af de mest spændende danske bryggerier deres færd. Bryggeriet startede i 2001, da Allan Poulsen investerede i nyt brygudstyr, så han kunne udvide produktionen hjemme i kælderen. I 2002 sagde han sin stilling som IT-konsulent op, og i 2003 flyttede man til nye lokaler i Hillerød.
Det var spændende øl, der kom ud fra bryggeriet, og i 2002 blev det hædret med ”Årets Ølnyhed” for deres ”IPA”, der var Danmarks første af slagsen.
Da jeg i sin tid ( 2006 ) begyndte at interessere mig for øl, kunne man finde adskillige Brøckhouse øl på hylderne i den lokale Brugs. Men siden hen er pladsen overtaget af billigere ( og ringere ) øl, og det er nok det der gik galt. For lige da Brøckhouse begyndte at udvide produktionen dukkede en masse nye mikrobryggerier frem, og de kunne åbenbart bedre konkurrere om pladsen i supermarkederne.
Brøckhouse lancerede i 2008 en ”Epic-serie” der ikke var beregnet til Supermarkeder, men til specialbutikkerne. Her havde de kælet mere for detaljerne og lagt mere på af alt – malt, humle osv. Det resulterede i 3 fantastiske øl – ”Epic IPA” – ”Epic Red” og ”Epic Stout”.
Da Brøckhouse gik konkurs erhvervede jeg mig alle de forskellige øl, jeg kunne få fat på, og jeg har skrevet om de fleste tidligere. Men ”Epic Stout” har stået og ventet i skabet på den rigtige lejlighed. Og det var forleden, da Henrik kom på besøg. Han havde - inden jeg begyndte at interesse mig for øl – præsenteret og talt meget om de nye specialøl, og han kunne – om nogen – sætte pris på en gammel Brøckhouse klassiker. Han har selv en del Brøckhouse-juleøl stående hjemme i skabet.
Etiket og halsetiket udstråler klasse. Det samme gør patentproppen. Og det er med nogen andægtighed, jeg hælder den sidste øl fra det hedengangne bryggeri op i glasset. Det er en kulsort stout på 10.0%. Baseret på den oprindelige stout men med mere af det hele. Skummet er kraftigt og mørkebrunt og min kammerat udbryder et spontant: ”Wow”. Duften er kraftig af ristet malt, sveske og alkohol. Væsken føles næsten tyktflydende, og fylder utroligt godt i munden. Den virker varmende og pirrende. Smagen er kompleks. Det lægges ud med ristet, mørk malt og svesker, og i afslutningen mærker man en tydelig lakridsnote. Der er faktisk mere bitterhed tilbage end jeg havde forventet efter den lange lagring, men det balancerer bare det hele fint. Det er lidt sørgmodigt, at det er den allersidste Brøckhouse-øl jeg har tilbage.
Karakter 5+
Branded ”Brøckhouse” er overtaget af en andet bryggeri ( hvilket jeg personligt synes er nærmest blasfemisk ), men det er altså ikke det samme øl, der bliver brygget der.
Det lyder som en fantastisk øl.
SvarSletDet er nærmest tragisk at Brøckhouse måtte lade livet.
Jeg har heldigvis et par af deres 3214 og lidt Vintage på lager, men nænner næsten ikke at drikke dem :)