Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 3. januar 2012

Tid til en øl - St. Austell Tribute Extra

3. Januar 2012
I dag var jeg på The Wharf i Aalborg efter arbejdet, for at mødes med Peter og Jakob fra ”The Master Of Hoppets”. De havde lavet et interview med Iain Russel, der ejer stedet, og ville lave endnu et par reviews af nogle øl. Og de har lidt travlt, for på søndag rejser Peter til staterne, for at tage et semester i New Mexico. Jeg smuttede bare forbi for at ønske lykke på rejsen. Mon ikke vi får nogle spændende ølreviews på You Tube ”from over there”.
Jeg skulle køre hjem, så jeg kunne ikke følge med i deres tempo, men valgte en lettere øl. De andre drak øl fra St. Austell, så jeg valgte en bitter ”Tribute” fra dette bryggeri,
”Bryggeriet blev stiftet i 1851 af Walter Hicks og det ligger i St. Austell i Cornwall. Familien ejer nu 169 forskellige pubs og har ansat 1000 medarbejdere. En del af den store succes skyldes gode aftale med hotellerne i det sydlige England. Bryggeriet er blevet kåret som ”Bedste regionale bryggeri” i 2009.”
”Tribute” er en typisk engelsk bitter på 4.2%, men den udgave de havde på tønden var ”Tribute Extra”. Det er en stærkere ESB-type på 5,2%, lagret på Bourbon fade.
Den originale ”Tribute” har vundet mange priser, og den er brygget med malt fra Cornwall og Willamette humle.
”Tribute Extra” er en klar, gylden øl med svagt skum. Den havde en dejlig frisk aroma, hvor græs og eksotisk frugt gør sig gældende. Jeg synes også der var en tydelig note af mynte. Den føles let i munden – det er jo en cask ale – men den får alligevel en skarp kant fra bourbonfadet. Denne lagring giver også en lidt syrlig nuance til smagen, hvor det ellers igen er frugt og mynte, man lægger mærke til. Der er en god bitterhed i eftersmagen.
Karakter 4
God rejse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar