Næste lørdag skal vi deltage i en danseturnering, og derfor øver vi temmelig meget for tiden. Vi har danset torsdag, fredag, lørdag og i dag søndag. Dog ikke hver gang med instruktør. Der er mange ting at tænke på, og det skal jo helst fungere lidt automatisk. Nu må det gå som det går. De andre deltagere øver også meget.
I starten af februar skal jeg holde en ølsmagning på 5 øl, hvor temaet skal være engelsk. Jeg har ikke helt bestemt hvilken porter, jeg vil have med og afprøver forskellige for tiden. I Ølkonsortiet så jeg en ”Old Style Porter” fra bryggeriet St. Peter’s, som jeg har skrevet om adskillige gange. Det lignede ikke umiddelbart en porter – den så faktisk meget lys ud i flasken.
I det nyeste nummer af Ølentusiasten ( nr. 65 ) skriver Christan Scheffel om porter og stout. Det er sidste kapitel i serien om engelske øltyper. Og der nævner han, at ”der er meget der tyder på at Londons bryggere simpelthen begyndte at bruge mere humle i deres brune øl og lagre den i længere tid for at imødegå konkurrencen fra two-penny”. Two-penny var åbenbart en lys ale, der var meget værdsat af landadelen.
Han skriver også: ”I 1700tallet bryggede man på ren ”brown malt”. en malt tørret over brændefyret varme og som havde en mørk, men ikke helt sort farve”.
” Kilderne fortæller ikke præcis, hvordan øllet har smagt, og de originale opskrifter afhænger jo meget af forskellen i råvarer fra dengang til i dag.
Nu vil jeg ikke foregribe begivenheders gang, men denne øl minder meget mere om en brown ale end om en porter.
Porteren har eksisteret siden starten af 1700tallet og det er måske en gammel opskrift St. Peter’s har fundet frem - måske er det noget de gætter sig til.
”Old Style Porter” er en blanding af en gammel lagret øl og en frisk ny. Alkoholprocenten lander på 5,1%. Det minder lidt om den måde den fremragende ”Strong Suffolk” fra Green King er lavet. ”Old Style Porter” har flere gange vundet medaljer ved CAMRA’s ølfestivaler.
Det er en mørk, men ikke helt sort øl – med groft beige skum. Der er en typisk engelsk aroma af flødekaramel, kiks og et frisk strejf af humle. Det er en øl med høj ”drinkabillity”, hvilket på dansk vil sige – den er let at drikke. Det er ikke så meget de ristede noter, man smager, men mere karamel og lidt smøragtige noter, og der afsluttes med en helt pæn bitterhed.
Karakter 3+
Denne øl står i en af mine ølbøger som typisk repræsentant for ”engelsk porter”, men havde jeg ikke vidst bedre havde jeg nok kategoriseret den som en ”brown ale”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar