Har været til to møder i dag, så kan det næsten ikke blive tungere – men på det ene skulle jeg da præsentere en Beerwalk, som skal løbe af stablen i slutningen af februar. Nu er det spændende, hvor mange af kollegerne der melder sig der.
Så jeg var lidt mentalt mødig, da jeg kom hjem og ville varme mig med en god øl. Jeg valgte en øl, jeg for nylig spottede i Salling, Aalborg. Det er en fransk øl, der importeres af One Pint – ”X.O. Beer”.
I 2008 købte Brasserie des Gabariers rettighederne til at brygge en øl, der blander stærk øl og cognac. Bryggeriet ligger ved Charente-floden i byen Cognac, så det er da lokalt. Det fremgår ikke helt tydeligt, hvem der før havde rettighederne, men på hals-etiketten er der flere medaljer aftegnet. Og den ældste af dem går tilbage til 1999. Det er i det hele taget lidt svært at finde oplysninger om denne øl. Det lader til at der brygges flere øl. Den der findes på deres hjemmeside har en anderledes etiket.
Så vidt jeg kan se brygges der en øl på 5,5% og en på 8.0%. Det er den sidste, jeg har fået fat i. I beskrivelsen af ”XO Beer 5,5%” står der, at der er tilsat 2,5% cognac, men om det også gælder 8.0% udgaven ved jeg ikke.
Så vidt jeg kan se brygges der en øl på 5,5% og en på 8.0%. Det er den sidste, jeg har fået fat i. I beskrivelsen af ”XO Beer 5,5%” står der, at der er tilsat 2,5% cognac, men om det også gælder 8.0% udgaven ved jeg ikke.
Det er X.O. cognac, der er benyttet ( X.O = Extra Old ), men der er ikke specificeret, hvilken cognac, der er tale om. På ingredienslisten står der bare: ” Stærk øl, XO Cognac, naturlige smagsstoffer”. – det siger jo ikke alverden. Cognac’en er lagret på egetræsfade.
”X.O. Beer” er en mørk, rødlig øl med mange fine, små bobler og pænt hvidt skum på toppen. Den har en vinøs aroma, der kan minde lidt om barley wine. Jeg synes at ane en del syrlighed ( sikkert fra egefadene ) og en duft af hindbær. Den har en god, fyldig krop. Syrligheden er ikke så fremtrædende i smagen, men det minder lidt om en framboise med alkohol. Der er en del sødme, og cocnac’en giver et vinøst præg. Derudover gør den ikke noget væsen af sig.
Karakter 4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar