9. December 2011
Nu lukker TV2 blog jo snart helt
ned, så jeg må prøve om jeg kan finde et andet sted at skrive om de gode
øloplevelser. Måske en side, hvor man nemmere kan navigere rundt i arkiverne og
finde alle anmeldelser af Fuller’s ( f.eks ) på samme sted. Jeg ved bare ikke
så meget om det, men nu må jeg prøve at undersøge det.
Jeg har tidligere skrevet om 10
øl fra Fuller’s, der er et af mine engelske favoritbryggerier. Deres ”London
Pride” var med til den første ølsmagning, jeg selv arrangerede og det er stadig
en øl, jeg vender tilbage til med mellemrum. ”London Pride” er humlet med
typerne Target, Challenger og Northdown, og minsandten om ikke aftenens øl
benytter de selvsamme humletyper. Den er måske en smule mere bitter end ”London
Pride” med ellers er forskellen ikke så stor. Det mest julede ved mange af de
engelske juleøl er faktisk etiketten.
Nu er dette jo en ”rich, warming
winter ale”, for englænderne lader sig ikke begrænse til julen, men vil gerne
kunne sælge deres øl i februar også. Der er brugt krystal-malt for at give en
maltet, nøddeagtig karakter og så altså nævnte humletyper for at balancere
smagen. Om det lykkes er så en anden sag.
Det er en klar, mørk rødlig øl
med groft hvidt skum. Der er masser af bobler, men de klinger hurtigt af.
Alkoholprocenten er hævet til 5,3%, hvilket jo ikke er overvældende for en
juleøl i disse dage, men englænderne overdriver sjældent i den retning. Man
fornemmer en typisk engelsk aroma, hvor en maltet, sødlig karamelnote blander
sig med smørkiks. Hvis den søde maltede, nøddeagtige note er til stede i smagen
er den meget kortvarig. Det er bitterheden der dominerer smagen og den bliver
hængende i en lang eftersmag. Jeg finder ikke denne ”Old Winter Ale” særlig
julet eller for den sag skyld særlig vintervarmende, men ser man bort fra det,
er det en glimrende humlet øl - lidt i stil med ”ESB”.
Karakter 4
Fuller’s ( eller Fuller, Smith
& Turner ) har eksisteret siden 1845, men der har været brygget øl på
stedet i Chiswick, London i over 350 år. I 1956 stifter man et datterselskab ”
Griffin Catering Company” – nu ”Griffin Brewery”, der tager sig af
produktionen. Det kan man se på etiketten ( og glasset ), der prydes af en grif
i guld, der har poten på en øltønde. Rundturen på bryggeriet regnes for en af de
allerbedste, så det må jeg prøve, hvis turen engang igen går til London.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar