20. December 2011
Der
kommer hele tiden nye bryggerier, fordi der er så mange håndbryggere der laver
god øl, og som gerne vil ud på et større marked. Men det er forståeligt nok
svært, især i disse tider, hvor man sikkert ikke har så meget lyst til at
investere i det helt store brygudstyr. Det prøver Scullery Brewing at hjælpe
med. Det er et bryggeri under Klosterbryggeriet i Skanderborg ( Øm kloster har
en stor udstilling af kranier ), og her har håndbryggere mulighed for at sende
deres bryg ud til en større skare. Det første bryg var en Dark IPA brygget af
Næssets Håndbryggeri i Skanderborg, og de står også bag ” Christmas Extra
Stout” på 7,5%
Skriften
på etiketten er i en fantasifuld ”Art Noveau”-stil. Det er et fint blikfang. På
nettet får man historien om engelsk stout, og man kan læse at der er brugt
engelsk humle, ristet byg og mørke malte. For at give lidt julestemning er der
tilsat kanel, appelsin og mørkt rørsukker.
Den
er kulsort med brunt skum, der forsvinder ret hurtigt. I aromaen finder man
chokolade, kaffe og lidt laktose ( mælk
). Smagen domineres mere af ristede malt noter og et strejf af lakrids.
Bitterhed i afslutningen stammer vist fra daggammel kaffe, der har stået for
længe.
Karakter
3+
Den
anden stout på aftenens program var amerikansk – Port Brewing’s ”Santa’s Little
Helper”. En Imperial Stout på 10,0%. I 1993 begyndte Pizza Port at brygge deres
egne øl til restauranterne i San Diego. Jeg skrev mere udførligt om
bryggeriet ved den amerikanske smagning
på John Bull i september ( 20 sep 11 ).
Bryggeriet har 16 forskellige øl i sortimentet, bla andet denne juleøl , hvor
navnet er skrevet med ”candy stripes”. En nisse serverer øl for en bjørn og et
rensdyr ( ? ). På etiketten er der en længere fortælling om julemanden og
gaverne til dem, der har været søde, og dem der ikke har. ”Santa’s Little
Helper” er bryggeriets forsikring, så de får gode gaver af julemanden.
“Each and every year, the Jolly Old Fatman sits down
and compiles a list of who’s been naughty and nice. It’s curious that he never
knows which list to put our brewers on as this is one naughty but incredibly
nice beer.”
“Just remember that somewhere out there, the jolly old
fat man is making a list and checking it twice. He knows who’s been naughty and
nice… Might we suggest that you forgo the Milk with the cookies this year and
leave him of bottle of something incredibly nice- Say like Santa’s Little
Helper? Mrs. Claus would probably like some as well. That is if Rudolph doesn’t
drink it all himself. Bad Reindeer.
Brygget
på 2-radet byg, hvede, krystal-, sort-, chokolade- og ristet malt. Humletyperne
er Phoenix, Challenger og East Kent Goldings.
Det
var den sidste øl på aftenen og mine notater er - for at sige det mildt –
sparsomme. Sort, dejlig duft af sveske og ristet malt. Smagen helt i top
Karakter
5
Der
var lidt diskussion om, i hvor høj grad denne øl var en juleøl. Det er nok lidt
svært at sige, hvad det lige gør den julet, men det er også lige meget, for den
smager godt. Den endte på en 4. plads.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar