Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 27. december 2010

Tid til en øl - Page 24 Biere de Noel

 
27. December 2010
 
I dag var vi til julefrokost i Midtjylland hos min kones familie. Det var mine svigerforældres bryllupsdag, men svigermor har været alene i mange år. Men familien mødes heldigvis hvert år på dagen, hvis det er muligt. Vi havde en dejlig fiskeanretning med fra Nørresundby og andre havde taget øl med fra Jels. Brugsen i Jels har et større udvalg af lokale øl, samt specialiteter fra England og Frankrig ( formentlig fra Torben Matthews i Kolding ). I hvert fald var det ved hans foredrag om fransk øl i forsommeren, jeg først hørte om Brasserie St. Germain.
”Page 24” står der på etiketten, og det er jo yderst passende for en juleøl. Men det har intet med låge 24 i julekalenderen at gøre. Hildegard von Bingen skrev ( måske ) en bog om øl i 1100 tallet, hvor hun på side 24 afslører en stor hemmelighed om øl, men desværre er bogen gået tabt og ingen ved hvad der stod på siden. ( for mere indgående beskrivelser af dette og bryggeriet, se 6. juni 2010 )
Så dette er deres juleøl – ”Biere de Noël” – på 6,9%. Vi får ingen brugbare oplysninger, hverken på flasken eller på hjemmesiden, men det er en smuk rødlig øl  ( amber ) med lyst skum. Der er en sødlig duft af karamel, hvilket nok er den mest dominerende note, også i smagen. Men øllet er friskt og lidt perlende, prikkende, så den bliver ikke klistret sød. Der er ikke meget bitterhed at spore, men helheden fungerer godt.
Karakter 4
Jeg fik en Tuborg Julebryg senere, men det blev kun til en enkelt mundfuld. Det var ikke den rigtige rækkefølge af de to øl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar