Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 8. december 2010

Tid til en øl - Very Bad Elf


8. december 2010

I går var hele familien til julekoncerter. Min kone havde koncert i kirken med børnekor og luciaoptog, og hun sang nogle christmas-carols sammen med vores døtre. Det gik vist godt, selv om den anden korleder var blevet syg.

Jeg var med i Kulturskolens julekoncert i Budolfi kirke, hvor jeg havde lavet et par arrangementer over adventssange – for guitarer og fløjter. Det var også en god koncert, men den varede mere end 2 timer, og det er alt for langt. Kirkebænke er bygget til at man kan sidder der i en time – lader det til. Men alle spillede godt.

Da jeg vendte hjem – og glædede mig til en ”Very Bad Elf” – skulle jeg køre min datter hjem – så da jeg omsider kunne sætte mig i sofaen, var det for sent til at drikke øl.

Så den kunne jeg i stedet nyde her til aften, hvor vi havde købt sushi med hjem til aftensmad.

Man ser straks på etiketten, at dette er en ”slem nisse”, for han har klippet gavebåndet op med en kæmpe saks og åbnet en julepakke for tidligt.

”Is it just my imagination – or is my elf getting worse and worse every year”, filosoferer Santa på etiketten.

Den er blevet værre – eller i hvert fald stærkere – 7,5%. Det er en gammel, original opskrift fra 1795. Breakspear’s ”Vintage Henley”, der har fået lidt ekstra procent -  udelukkende for at gøre ferien mere lys og klar. Der er brugt en gammel ”pale amber” malt, der sjældent benyttes nu til dags og en variant af Fuggles fra midten af 1800tallet. Så det er en speciel bryg.

Det er en klar, rødgylden øl med fine bobler og hvidt skum. En behagelig maltet aroma med et strejf af citrus. God fylde i munden. Der er en behagelig maltet smag med en sødlig, lidt sukret begyndelse – den er lidt anderledes, så måske er det den gamle malttype, der kan smages. Der afsluttes med en tydelig, men behersket bitterhed.

Karakter 4+

Både ”Bad Elf” og ”Very Bad Elf” er brygget med både byg, hvede, rug og havre og ekstra sukker.

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar