Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 30. december 2010

Tid til en øl - Willemoes Jul 2010


30. December 2010

Bryggeriet Vestfyen har i mange år haft stor succes med deres Julebryg i Willemoes-serien. Det har været forskellige opskrifter hvert år, og i år har de lavet en belgisk strong ale på 12,0%.

Det er en ufiltreret, uklar øl med en fin mahognyfarve og et rødt skær. Der er stort set intet skum. Aromaen er kraftig med noter af rosiner, blomme og julekrydderier. Man kan ane lidt lakrids engang imellem. Meget fyldig i munden, men med tilsat kulsyre får den en lidt prikkende afslutning. Det virker nu meget friskt. Smagen er også kraftig og det er rosin og sveske der dominerer, samt kanel til at give en julesmag. I den lange eftersmag er det de samme indtryk, men der dukker lidt lakrids op til allersidst. Det er ikke megen bitterhed ( det skal der jo heller ikke være ) men man fornemmer alligevel en anelse til sidst. Sammenholdt med den lidt bedøvende fornemmelse fra alkoholen giver det en god afslutning. Mon ikke Vestfyen med denne øl igen blander sig i ølvalget?

Karakter 4+


Ingen kommentarer:

Send en kommentar