De
sidste par dage er det blevet sent. Først var der afslutning til dans – med sammenskudsjulebuffet
og dertil Tuborgs Snebajer. En hyggelig aften med lancier og god mad. Så var vi
til ”Hobbitten” og det var over midnat inden vi var i seng. Det er en
fantastisk film, der lige taler til mit hjerte. Jeg kender naturligvis også
historien både forfra og bagfra, og synes at de ekstra tilføjelser, der er
lavet er gjort i den rette ånd.
I
går var jeg så på en lille ølrundtur i Aalborg sammen med en ven. Vi kom lige
fra arbejde, så vi startede på Cafe Luna, hvor de har 24 juleøl på kortet. Dog
var nogle af dem efterhånden udsolgt, men vi fik noget at spise og en ”Christmas
Ale” fra Ørbæk til. Ekspeditricen advarede os om, at det var en stor og kraftig
øl ( det var jo fin service ) men vi kendte den godt fra tidligere, hvor den
vandt vores juleølsmagning for to år siden.
Det
var et fint gensyn – brygget med chili, kardemomme og ingefær – men meget fint
balanceret. En glimrende start på vores aften.
Derefter
gik turen til The Wharf, som forleden reklamerede med ”Harveys Christmas Ale”. Jeg
har smagt den tidligere, men ikke fra fad. Harveys er det ældste bryggeri (
1794 ) i Sussex og det er ottende genration af familien der bestyrer det nu.
Deres juleøl blev kåret til ”Best Dark Barleywine” i 2012.
Det
er en mørk øl med svagt skum. Den har denne fade cask ale fornemmelse, som det hver
gang tager lidt tid for mig at vænne mig til. God maltet aroma med noter af
frugt og karamel. Men selvom disse nuancer også kan smages, bliver man
overrasket af en temmelig kraftig og vedholdende bitterhed til sidst. Det
virkede usammenhængende med resten, men måske fordi det kom bag på mig. Jeg
havde nok forventet noget i retning af deres ”Elizabethan Ale”, som jeg synes
er overordentlig god. Jeg kan se på tidligere noter at det er samme indtryk,
som da jeg smagte den første gang.
Karakter
3+
Derefter
tog vi på John Bull, hvor vi fandt et bord og en ”Gordons Xmas”. Det er en
belgisk bryg men lavet af en immigreret englænder – John Martin. Det var i 1909
og nu er det sønnesønnen Anthony der leder bryggeriet. Hvorfor et af mærkerne
hedder ”Gordons” ved jeg ikke.
Derefter
var det den sidste ”Cherry Stout” der fandt vej til vores glas, og den var lige
så god som først jeg smagte den.
Jeg
spurgte bestyreren Nikolaj - der sad i baren - om ikke han havde noget sjovt og
specielt på lager, og han fandt frem til en spændende flaske fra To Øl. Jeg har
tidligere smagt deres ”Mine is bigger than yours” på sølle 12.5%, men med den
nye ”I’ve seen bigger than yours” når vi op på 14.0%. Det kan godt mærkes – det
er ikke en øl man hælder i halsen på et splitsekund. Den deler man andægtig (
prisen er heller ikke ligefrem i den lave ende ), og selv da tager man sig god
tid.
Brygget
med appelsinskal og hindbærjuice.
Den
har et rødligt skær. Duften er voldsom – man behøver såmænd ikke stikke næsen
helt ned i glasset for at fornemme aromaen. En tydelig duft af hindbær med et
strejf af syrlighed fra appelsinen. Ikke nær så syrlig som vi kender det fra
Framboise og heller ikke så sukkersød. Det er alkoholen der giver denne øl dens
særpræg. Hindbærsmagen ligger forførende bagved og lokker én til at tage et
lille sip mere, og inden man har set sig om ( en times tid ) har man alligevel
fået drukket en halv flaske. En glimrende afslutning på en utrolig hyggelig
aften.
Nikolaj havde tidligere på måneden
lokket med, at han nok fik ”Seriously Bad Elf” fra Ridgeway på fad, men nu var
han ikke sikker på at det blev til noget. Så var det godt af jeg selv havde en
stående i skabet derhjemme. Den kunne jeg jo passende nyde her til aften, hvor
juleferien står for døren. Jeg har tidligere anmeldt næsten hele serien (
mangler desværre ”Insanely Bad Elf” ) og vil man vide hvorfor ”Seriously Bad
Elf” blev forbudt i Connecticut, må man lige selv finde frem til Ridgeway i
rullemenuen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar